Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Spies indsætter helt nyt julefly

Spies indsætter helt nyt julefly

Det er kun godt en uge siden, at Spies kunne fortælle, at man havde modtaget sit nye store Airbus A330-900neo fly.

Det tog afsted på sin første rejse den 13. december med 373 charter-gæster fra København til Phuket i Thailand.

Den næste nye Airbus til Spies eget flyselskab Sunclass Airlines er i mellemtiden landet i Københavns Lufthavn.

Gran Canaria er igen i år den store favorit hos Spies’ charter-gæster i juleferien. (Foto: Spies)

Det er en noget mindre A321neo, der skal flyve 201 gæster på juleferie til Gran Canaria den 22. december.

Begge fly har en markant lavere CO2 udledning end de maskiner, som de afløser. Henholdsvis 23 og 20 pct. Desuden bruger de mindre brændstof.

Spies flyver godt 6.000 danskere på jule- og nytårs-ferie. Langt de fleste til Gran Canaria, hvor Spies gennem årene har fejret jul med 160.000 gæster.

Hos Danmarks største rejsearrangør er stort set alle juleferier nu booket. Kun nogle enkelte pladser er tilbage på afgange mellem jul og nytår.

Sunclass Airlines’ nye Airbus A321neo er moderne indrettet og har plads til 201 passagerer. (Foto: Spies)

Til De Kanariske Øer flyver Spies både fra København, Billund og Aalborg, og det sker med markant flere gæster end for et år siden. Antallet af rejser til de populære ferie-øer er steget med 37 procent.

Spies kan også mærke fremgang på julerejser til Kap Verde, der er et endnu varmere og mere solsikkert rejsemål end Gran Canaria.

Blandt Spies’ pakkerejser med rutefly er de eksotiske Maldiverne og Mauritius årets favoritter, mens London – som altid – er nummer ét blandt storbyerne.

Spies Top-5 destinationer til årets julerejser er:

  1. Gran Canaria
  2. Tenerife
  3. Kap Verde
  4. Phuket / Thailand
  5. Madeira

(Indledningsfoto til artiklen: Spies)

 

dec 20, 2023Leif Bomberg
Best Western udvider på AmagerAarhus Airport er flyvende

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

20. december 2023 Charterrejser, Flyselskaber, Trendsairbus a321neo, gran canaria, julerejser, spies
Udvalgte rejseartikler
Bangkok er den mest besøgte by
Pas på hvad I tager med fra udlandet
Oman Air åbner i København i aften
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Redmi angriber igen i mellemklassen
  • LEGO fejrer Apple design
  • YouTube strammer forældre-styring
  • Vi streamer tv en time og 17 minutter om dagen
  • Googles lille Pixel 10a kommer i februar
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk