Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Spies vil stoppe madspild

Spies vil stoppe madspild

Flere og flere flyselskaber er begyndt at sælge overskuds-mad fra flyrejsen billigt til passagerer, når rejsen er ved at være slut.

Målet er naturligvis at undgå madspild. Samtidig får flyselskabet en ekstra indtægt, og sulte rejsende kan få en doggy-bag med hjem til en lav pris med den gode flymad.

Enkelte danske hotelkæder har også et samarbejde kørende med organisationen ”Too Good To Go”, hvor folk f.eks. kan købe resterne fra hotellets morgen-buffet og tage dem med sig i en pose.

Nu flytter Danmarks største charter-ferie-operatør Spies en madspilds-ordning til udlandet. Mere præcist til Spanien og til to af ferie-gigantens mest populære voksen-hoteller.

Mallorcinere kan billigt købe lykkeposer, der indeholder overskudsmad fra Spies feriehoteller. (Foto: Spies).

Også her er Too Good To Go den ene part i samarbejdet, og det er første gang, at organisationen går sammen med en rejse-arrangør.

Ifølge Verdensnaturfonden WWF går 40 procent af de mad, der produceres i verden, til spilde og ender dermed ikke hos de mennesker, som sulter.

Spies og Too Good To Go har kørt et pilot-projekt siden foråret på hotellerne Sunprime Waterfront og Sunprime Pollensa Bay. Begge ligger på danskernes yndlings-ferie-ø Mallorca.

Lykkeposerne med overskydende mad fra hotellernes køkken er blevet taget godt imod af Mallorcas lokal-befolkning, der på den måde har adgang til billige og lækre måltider.

Et af de to første Spies hoteller, der er med i mad-ordningen, er Sunprime Waterfront på Mallorca. (Foto: Spies)

Too Good To Go har i forvejen seks millioner spanske brugere af sin app. Dette tal ventes at stige, når Spies i den kommende tid vil udvide initiativet til en række yderligere hoteller og rejsemål.

Alene i Spanien bliver der angiveligt smidt 250 kilo mad ud hvert eneste sekund. Et tal, som Spies og Too Good To Go ønsker at bringe ned:

”Indsatsen mod madspild er vigtig. I Spies ønsker vi at bidrage ved at sikre, at al den gode mad, som vi producerer, hvoraf der ofte vil være lidt i overskud, kan komme flest mulige til gavn. I det hele taget giver samarbejdet med Too Good To Go rigtig god mening som en del af hele vores arbejde med at bringe endnu mere omtanke ind i de rejser, vi sælger,” forklarer Sofie Folden Lund. Hun er kommunikationschef i Spies.

I det seneste år har Spies også indgået et partnerskab med bl.a. World Animal Protection, med Red Barnet og forskellige fabrikanter af syntetisk flybrændstof….

(Indledningsfoto til artiklen: Spies)

 

 

jun 12, 2023Leif Bomberg
SAS vil have erstatning for forsinkelserLejebiler falder igen i pris

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

12. juni 2023 Charterrejser, Livsstil, Trendsmadspild, spies, too good to go
Udvalgte rejseartikler
Nordjyder bruger mest på flyrejser
Berømt London gade kun på gåben
Regn med lange køer i bilferie
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Samsung vinder stærkt frem i mobiler
  • Ny LG StanbyME skærm er lidt genial
  • Meta bygger mega datacentre til AI
  • AI kan fortolke dine drømme
  • YouSee routere afviste 179 mio angreb på 1/2 år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk