Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Staten køber Københavns Lufthavn

Staten køber Københavns Lufthavn

I disse år har den danske regering travlt med at sætte sig på meget vigtige dele af den danske trafik-infrastruktur.

Først overtog staten 19 procent af aktierne i det ny-skabte flyselskab SAS, og nu sikrer de danske skatte-ydere sig så også ejerskabet af den tilhørende store lufthavn.

Regeringen har nemlig sammen med De Konservative, SF og De Radikale aftalt, at man køber de 59,4 procent af aktierne i Københavns Lufthavns A/S, som pensions-giganten ATP sidder på i øjeblikket.

Handelen kommer til at koste Finansministeriet 32 milliarder kroner.

Til gengæld kommer den danske stat til at sidde med i alt 98 procent af Danmarks suverænt største lufthavn. Staten ejede i forvejen 39,2 procent.

”Aftalepartierne er enige om, at Danmark også i fremtiden skal have en stærk, international lufthavn, der fortsat bidrager væsentligt til Danmarks internationale tilgængelighed,” skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Her i vinter-sæsonen går 229 flyruter til og fra Danmarks største lufthavn. (Foto: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

Den politiske aftale betinger, at staten – efter at have overtaget ATP’s ejerandel – skal arbejde for over tid gennem et eller flere frasalg at nedbringe statens ejerandel i Københavns Lufthavne A/S til 50,1 procent. Dermed vil staten fastholde aktiemajoriteten i lufthavnen.

I SAS, som den danske stat ligeledes er medejer af, er man glad for opkøbet:

»Dette er et afgørende skridt for danske og skandinaviske forbindelser. At styrke Københavns Lufthavn som globalt knudepunkt kræver tæt samarbejde mellem alle aktionærer, og vi byder den danske stats beslutning varmt velkommen, eftersom den vil lette den nødvendige justering mod stærkere skandinaviske forbindelser,« siger SAS-topchef Anko van der Werff.

Til gengæld er begejstringen nok til at overse i vores nabolande Sverige og Norge:

Her knurrer medier og lokale lufthavne over, at SAS lægger flere og flere nye ruter til København, mens de norske og svenske konkurrenter føler sig lidt forbigået.

Når SAS og Københavns Lufthavn nu får et endnu stærkere fælles dansk ejerskab, vil København uden tvivl blive endnu mere dominerende som den førende internationale lufthavn i Skandinavien.

I oktober havde Københavns Lufthavn 2,7 millioner passagerer, hvilket er omkring ti gange flere end Billund som næststørst her i landet.

Fra januar til og med september betjente lufthavnen 22,8 millioner passagerer….

(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)

 

 

dec 2, 2024Leif Bomberg
Flypriser holder sig i ro i julenHer bliver togene julefyldt

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

2. december 2024 Lufthavneatp, finansministeriet, københavns lufthavn, Staten køber Københavns Lufthavn
Udvalgte rejseartikler
Færre solsenge på græske strande
Uber app kan nu booke hotel
Er lysten til ferie ved at forsvinde?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Hvor afhængige er I af mobil og sociale medier?
  • Elbilens forlygter kan bruges som projektor
  • Nu skal laptops have Android ombord
  • Nye iPhones bliver dybt røde
  • Netflix sætter priserne op
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk