Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Strammere pool regler på krydstogt

Strammere pool regler på krydstogt

De fleste, der har været på charterrejser, kender til kampen om liggestolene ved poolen eller badestranden.

Den er f.eks. udødeliggjort i tv-komedier. Hvert år i ferieperioderne kan man også læse utallige indlæg i de sociale medier, hvor folk brokker sig over, at andre gæster har reserveret de gode pladser uden selv at bruge dem.

Tricket gennem mange år har været, at folk lægger et håndklæde eller noget lignende som tegn på, at den eftertragtede liggestol er taget.

Nogle mennesker sniger sig sågar ud midt om natten eller meget tidligt om morgenen for at reservere en liggestol, inden andre kommer til.

På badestrande i Sydeuropa er reservation af stole meget udbredt. (Foto: Lawrence Krowdeed / Unsplash+)

Adskillige ferie-resorts og hoteller har forbudt denne asociale praksis, der imidlertid også ser ud til at være udbredt på krydstogtskibe.

Her kaldes den på engelsk for ”chair hog”, og den kan sagtens være mere intens på et skib, fordi pool-arealerne er mindre end på land.

Det store krydstogt-rederi Norwegian Cruise Line følger nu konkollegerne fra Royal Caribbean og Carnival Cruise Line og indfører forbud mod reservation af liggestole.

Pool-medarbejdere på Norwegians skibe skal fremover holde et vågent øje med, om passagerer forsøger at reservere liggestole ved at lægge et håndklæde, en bog eller et par solbriller på dem.

Flere krydstogt-rederier har nu indført forbud mod at ”reservere” liggestole med f.eks. håndklæder. Det fænomen, der på engelsk kaldes for ”chair hogging.”. (Foto: Arun Sharma / Unsplash)

Hvis liggestolens ”ejermand” ikke placerer sig på den inden for en time, fjerner pool-medarbejdere reservations-signalet og tilbyder stolen til andre passagerer, som måske står i kø for at få fat i en.

Selvfølgelig skal gæster også kunne forlade deres liggestol, når de f.eks. skal på toilettet, tager et bad i poolen, henter en drink i baren eller drøner en tur ned ad vand-rutsjebanen.

Derfor er tidsgrænsen sat til en time.

Flere amerikanske nyheds-medier rapporterer fra det gode skib ”Norwegian Escape”, hvor de nye og strammere regler blev håndhævet som et af de første steder på et krydstogt fra Miami i Florida.

Personalets oprydning på ubrugte liggestole blev modtaget med smil og klapsalver fra krydstogt-gæsterne ombord.

Da besætningen på ”Norwegian Escape” begyndte at fjerne reservations-ting som f.eks. håndklæder fra dækstole og liggestole ved poolen, blev det modtaget med klapsalver af gæsterne ombord. (Foto: Norwegian Cruise Line)

Senere har Norwegian Cruise Line modtaget mange positive kommentarer i de sociale medier for den nye politik.

Andre krydstogt-gæster foreslår, at rederierne indfører et dedikeret booking system med nummererede liggestole, som man skal leje via ens mobiltelefon i et begrænset antal timer.

Flere krydstogt-rederier tilbyder gratis og faste liggestole eller mere luksuriøse cabanaer på dækket til deres First Class gæster.

Det gælder også hos Norwegian Cruise Line, hvor købere at de dyre Stateroom suiter har egne liggestole i de eksklusive ”Haven” områder af skibet.

Andre lejer liggestole og cabana’er ud for heftige beløb. I nogle områder af verden kan det koste flere hundrede dollars for en hel dags reservation….

(Indledningsfoto til artiklen: MChe Lee / Unsplash)

 

maj 26, 2025Leif Bomberg
Tænk advarer mod nye EU reglerFærøerne får magt over egen luftfart

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

26. maj 2025 Krydstogter, Livsstil, Rejsetingchair hogging, liggestole, norwegian cruise line, norwegian escape, Strammere pool regler på krydstogt
Udvalgte rejseartikler
Amerikanere strømmer til Danmark
Tag strikketøjet med på ferie
Tyskland er danskernes nummer ét
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Maxell navnet vender tilbage med retro lyd
  • Samsungs nye mellemklasse er landet
  • Frankrig vil droppe Windows
  • Her er verdens mindste 100W oplader til laptops
  • Dyson viser sin første handy luft-blæser
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk