Vi har alle prøvet at sidde i prop-fyldte passagerfly, hvor slagsmålet om armlæn og gulvplads er dagens norm på Economy Class.
Er det samtidig på en varm dag, har de fleste nok allermest har lyst til at tage tøj og sko af. Men det gør man selvfølgelig ikke af hensyn til sine medrejsende?
Eller? Nogle gange kan man opleve, at passagerer tager ønsket om at gøre sig det behageligt på flyrejsen lidt for bogstaveligt.
Sådan en passager blev forleden afsløret mere bogstaveligt end normalt. Damens nøgne tæer på toppen og siden af sædet foran hende blev nemlig temaet for en video, der er blevet set af tusinder på Facebook.
Uheldigvis – eller skal vi snarere sige heldigvis – opdagede den 4-årige Rodney Small nemlig damens ilde-lugtende tæer.
Rodney var på vej hjem i fly til Texas efter en tur i Walt Disney World i Florida med sin far, da de nøgne tæer dukkede op ved siden af hans hoved.
”Der er stinkende fødder bag mig. Det er en dame”, råber knægten og bliver samtidig optaget på video.
De fleste voksne ville jo nok have taget en mere diskret holdning til mødet med de nøgne tæer på sit armlæn – f.eks. ved at tilkalde en stewardesse ell stewart.
Ikke sådan med den 4-årige Rodney. Han går den direkte vej og konfronterer uden tøven føddernes ejer: ”Hvorfor har nogen fødder bag mig. Hvor er dine fødder her hos mig?”
Farmand Darryl Small fortæller til tv-showet ”Good Morning America”, at sønnen er opdraget til, at man ikke anbringer sine fødder i møblerne – og slet ikke når de uden strømper på:
”Rodney var bare nysgerrig og ville vide, om den regel ikke gjaldt for damen på næste sæderække,” forklarer Darryll Small.
Da kvinden opdagede, at episoden var blevet optaget på video – og hendes fødder havde en hovedrolle i filmen – undskyldte hun mange. Hun holdt dem på sin side på resten af flyveturen, mens den søde lille Rodney senere oplevede en landsdækkende berømmelse for sin reaktion.
Men Rodney havde jo ret. Det er da ulækkert at få stukket et på fremmede og lugtende fødder næsten op i synet, mens man rejser med fly….
Skriv et svar