Syrien står måske nok ikke øverst på ønskelisten hos danske turister og erhvervs-folk, men fra slutningen af september får de i hvert fald meget lettere ved at flyve til det store borgerkrigs-slidte land i Mellemøsten.
Syrian Air har nemlig udpeget København som en af de første tre europæiske lufthavne, som selskabet vil åbne ruter til. De to andre er Amsterdam og Wien.
Der syriske flyselskab har i 12 år stået på EU’s sanktions-liste, der udelukker regelmæssige flyruter. For knap et år siden tillod EU igen Syrian Air at flyve til Europa, men comebacket skete først i juli med åbning af ruten til Amsterdam Schiphol. Den betjenes tre gange om ugen.
Syrian Air ejer et mindre antal Airbus A320 fly, der også vil blive benyttet til den nye rute mellem København og Damaskus. Hvor ofte der vil afgå direkte fly mellem de to hovedstæder, er endnu ikke offentliggjort….
(Indledningsfoto til artiklen: Aero Icarus / Wikimedia)





Skriv et svar