Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Thailand skærper indrejse regler

Thailand skærper indrejse regler

Altid populære Thailand er begyndt at stramme sine indrejse regler for udlændinge markant.

Siden begyndelsen af året har de thailandske myndigheder nægtet indrejse til knap 30.000 mennesker.

På den måde vil landet forhindre visum misbrug og grænse-overskridende kriminalitet.

I den forbindelse spiller et nyt elektronisk indrejse-system en vigtig rolle, skriver Thailands myndigheder på Facebook.

Det såkaldte ”Advanced Passenger Processing System” tjekker nemlig allerede data for hver flyrejsende til Thailand, inden vedkommende ankommer til gaten i lufthavnen.

Systemet kigger både i Thailands egne databaser og sammenligner med internationale politi-oversigter over efterlyste personer.

Alle vil gerne opleve Thailand fra sin smukke side. Man skal blot huske at overholde landets visum-regler, for ellers kan opholdet ende med at blive alt andet end godt. (Foto: Robi Noguier / Unsplash)

Ifølge thai’ernes indrejse-myndigheder omfatter landet spærre-lister i øjeblikket 169.500 personer. Blandt dem er både folk, der tidligere har begået kriminalitet i Thailand og mennesker, som der er internationale arrest-ordrer på.

Thailands nye stramninger retter sig også mod de såkaldte ”visa runners” og udlændinge, der arbejder illegalt i landet.

Visa runners er personer, som kort forlader Thailand og hurtigt rejser ind igen for at kunne forlænge deres opholds-tilladelser.

Endelig har de thailandske myndigheder anholdt omkring 14.000 udlændinge, der har overtrådt landets indvandrings-love.

Tilbage i maj kom det frem, at Thailand ville ændre sine visa-regler, så turister kun kan opholde sig i landet i 30 dage mod tidligere 60. Det gælder også rejsende fra Danmark.

Indtil videre er de nye visa-regler ikke indført officielt. Når de bliver vedtaget af det thailandske parlament, varer det 15 dage, inden de træder i kraft.

Hvis man har planer om at rejse til Thailand, er det derfor nok en god idé at tjekke de gældende visum-regler på Thailands online portal til formålet….

(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)

Thailand uddeler straffe til de udlændinge, der ikke overholder landets visa regler. (Foto: Facebook)

 

 

 

 

 

jun 11, 2026Leif Bomberg
Dyrt at slå på kabine personaletGrækenland lukker berømt strand

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. juni 2026 Rejser, Rejseting, Turismenye visa regler i thailand, Thailand skærper indrejse regler
Udvalgte rejseartikler
De dyreste steder at holde ferie i verden
TikTok er den nye søgemaskine til rejser
Mindre farligt at rejse til Mellemøsten
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Nubia har første mobil der kan tænke selv
  • I denne kommune bliver flest mobiler smidt ud
  • OPPO forsøger at lokke OnePlus brugere
  • Sådan går det med 3 og Telenor
  • Nu er det officielt – farvel til OnePlus
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk