
TUI kender de fleste danskere som landets næst-største udbyder af charter-ferier, men snart kan man også bruge TUI til meget andet.
TUI vil nemlig i stigende grad konkurrere med bestillings-portaler som Hotels.com, Tripadvisor eller Booking.com.
Det sker via en ny online-platform, hvor danskere kan vælge mellem 9.500 hoteller worldwide. Målet er at nå 30.000 hoteller inden årets udgang.
Det interessante er, at man ikke behøver at have billet til et af TUI’s flyselskaber eller have bestilt en charterferie hos TUI for at få adgang til det store udvalg af hoteller.
TUI selv forklarer, at man etablerer den nye platform for at give sine kunder større fleksibilitet og bedre muligheder for selv at sammensætte deres rejser præcist, som de vel. De skal ikke længere købe en pakkerejse, hvor alt er arrangeret og ordnet på forhånd.

Fremover vil TUI ikke kun sælge charterrejser. Man skal også kunne booke overnatninger i op til 30.000 hoteller, hvor man kan rejse til på egen hånd. (Foto: Lee Charlton / TUI)
”Charterrejser er vores hoved-produkt, og her vil vi fortsat udvikle vores koncepter med f.eks. flere tilbud til børne-familier og voksne par. Men samtidig vil vi gerne have en bid af det øvrige rejsemarked,” forklarer Tommy Serban. Han er kommerciel direktør i TUI.
”Vi vil ikke bare sørge for vores gæsters ene eller to-ugers sommerferie. Vi vil også have, at de bestiller deres forlængede weekender i Paris, fire-dages-turen til New York eller skiferien til Østrig hos os,” fortsætter han.
Med TUI’s nye online platform er folk ikke længere afhængige af at bruge de klassiske pakkerejse-destinationer.
Fremover kan de f.eks. bestille hotelværelser hos TUI til helt andre steder i verden, hvor de ikke møder samme hærskare af solhungrende charter-turister.
TUI’s ønske er selvfølgelig også, at gæsterne ikke kun booker hotel på den nye platform. De må også gerne bruge et af TUI’s fem flyselskaber, lejer bil eller bestiller udflugter via TUI.
Den nye hotel-platform blev lanceret i Sverige i december 2022. Her er den siden blevet en så stor succes, at TUI nu udvider til de øvrige nordiske lande inklusive Danmark.
Hotelplatformen får man adgang til via TUI’s hjemmeside under punktet ”kun hotel”….
(Indledningsfoto til artiklen: Mara Conan Design / un
Skriv et svar