Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Turist-magnet forbyder kufferter med hjul

Turist-magnet forbyder kufferter med hjul

Overturisme har mange ansigter.

Det typiske er, at en by bliver overfyldt med turister, så der næsten ikke er plads til de lokale indbyggere.

Den slags kan f.eks. ske, når et stort krydstogtskib tømmer flere tusinde gæster af på én gang. Det har bl.a. givet problemer i Venedig og på Santorini.

I den kroatiske turistby Dubrovnik kender man godt til at blive oversvømmet af gæster fra et krydstogtskib, men lige så belastende for den gamle havneby er støj.

Ikke nødvendigvis fra berusede turister, der fester hele natten. Men fra hjul, der sidder på moderne rejsekufferter.

Når turister kører med kufferterne over de brostens-belagte gamle gader, giver det en infernalsk larm.

Bystyret i Dubrovnik har derfor besluttet at forbyde rulle-kufferter i det meste af den indre by. Senere kommer yderligere restriktioner for turister, lover lokal-politikerne.

Hjulene på rejsekufferter støjer så meget, at de nu bliver bandlyst i den kroatiske turistby Dubrovnik. (Foto: ConvertKit / Unsplash)

Dubrovnik blev verdensberømt via tv-serien ”Game of Thrones.” Det har fået turist-strømmen til at boome, sådan at der ofte er 27.000 udenlandske besøgende om dagen. Uden turister har Dubrovnik kun 43.000 indbyggere.

Det første forsvar mod overturisme, som byen med UNESCO’s verdensarv indførte, var at begrænse antallet af krydstogtskibe til to om dagen. Hver af skibene må maksimalt have 5.000 passagerer ombord.

Det nye forbud mod at køre kufferter på hjul er indført for ganske nylig. Bliver en turist alligevel afsløret i at rulle sin kuffert i stedet for at bære den, koster det mindst 265 euro i bøde.

Senere i år vil Dubrovnik så hjælpe de turister, der har svært ved at bære deres kufferter. De kan i stedet aflevere kufferten i specielle bagage-butikker, hvorfra de så vil blive transporteret gratis til hotel, fly eller skib.

På lidt længere sigt vil Dubrovnik indrette et logistik-center i sin lufthavn. Her skal al bagage afleveres, uanset om det er en kuffert på hjul eller en rejsetaske.

Målet er, at turisterne ikke længere skal slæbe på bagage ind i byens centrum. Alle tasker og kufferter vil blive kørt af varebiler….

(Indledningsfoto til artiklen: Hans-Jürgen Weinhardt / Unsplash)

jul 3, 2023Leif Bomberg
Billund på vej til rekordårHer er luftfartens største risici lige nu

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

3. juli 2023 Rejser, Rejseting, Turismedubrovnik, kufferter med hjul
Udvalgte rejseartikler
Skiferien bliver dyrere i år
USA rejsepas styrtdykker
Airbnb åbner socialt medie
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Giv stuen ægte Lamborghini lyd
  • Så lille kan et stort lager blive
  • Børn vil da også have god lyd
  • Kaffe med udendørs flair
  • Disse mobiler købte vi i oktober
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk