Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Turister skal redde Valencia

Turister skal redde Valencia

Alle husker vel de forfærdelige tv-billeder fra stormen DANA, der ramte den store spanske by Valencia med ødelæggelser og oversvømmelser i slutningen af oktober.

Allerede nu er Valencia og regionen omkring byen i fuld gang med deres genåbning. Selve bykernen var nemlig næsten uskadt efter DANA’s besøg.

Turisterne skal være en vigtig hjælp til Valencias comeback:

Valencia er klar til turister igen efter storm-katastrofen i oktober. (Foto: Visit Valencia)

”Hver besøgende, hvert måltid og hver en oplevelse bidrager til at genskabe arbejdspladser. Besøgende udefra støtter lokale familier og virksomheder som restauranter, hoteller og håndværkere, der alle er afhængige af turismen,” forklarer Miguel Angel Perez Alba. Han er vicedirektør i Visit Valencia.

At Valencia er på vej tilbage, blev meget tydeligt bevist den 1. december, hvor byens årlige marathon blev gennemført med flere deltagere end nogensinde før.

35.000 fra 135 lande deltog i løbet i Valencias gader og var lige ved at krone det med en ny verdensrekord.

Valencia har syv kilometer strand ud til Middelhavet. (Foto: Visit Valencia)

Den hurtigste i Valencia gennemførte marathon-løbet på to timer to minutter og fem sekunder. Det er kun halvandet minut over verdens hurtigste.

Nok så vigtigt for Valencia er, at der under løbet indkom donationer på 190.000 euro til de uvejrs-ramte områder i Valencias sydlige forstæder og i landsbyer i regionen.

Samtidig kan Valencia fortælle, at alle turist-attraktioner igen holder åbent. Det samme gælder hoteller, restauranter og butikker i byens centrum.

Lokale busser og sporvogne kører igen normalt. Kun metroen er midlertidig lukket. Fjern-trafik med fly og tog fungerer også igen.

35.000 deltog i Valencias Marathon for et par uger siden. (Foto: Visit Valencia)

Valencia er Spaniens tredjestørste by, beliggende ved Middelhavet midt på Spaniens østkyst.

Byen rummer bl.a. attraktioner som den gotiske katedral, den smukke Turia Park og det futuristiske Ciutat de las Artes y las Ciencias med museer og et stort akvarium.

Valencia er hjemby for den berømte spanske ret paella. Desuden har byen en syv kilometer lang badestrand og 300 dage om året med solskin.

Endelig er Valencia ”European Green Capital” her i 2024….

(Foto: Getty Images / Unsplash+)

 

dec 17, 2024Leif Bomberg
Svinesti på KLM flySunCircle nyt navn i charter

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. december 2024 Rejser, Turismestormen dana, Turister skal redde Valencia, visit valencia
Udvalgte rejseartikler
Sri Lanka dropper visa gebyrer
Apollo åbner til Peloponnes
De bedste storbyer at gå ture i
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • AI kommer til selv små smartphones
  • Verdens første datacenter under vand
  • 3 og GreenMind går sammen
  • Hver tredje elbilist lader for meget
  • Salget af mobiltelefoner styrtdykker i år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk