Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Uber app kan nu booke hotel

Uber app kan nu booke hotel

Den begyndte i USA som et billigere alternativ til traditionelle taxaer, og det er fortsat, hvad Uber app’en bliver allermest brugt til verden over.

Det gælder bl.a. også i Danmark, hvor Uber for knap et år siden købte det store taxi-selskab Dantaxi.

I USA og i flere andre lande har Uber imidlertid udvidet sine aktiviteter meget bredt:

I dag kan man f.eks. også bestille luksus limousiner, levering af mad og købmands-varer via Uber Eats, pakke-levering via Uber Connect, leje Lime elcyker, booke bilreparationer eller chartre busser til gruppe-transport.

Det seneste er, at Uber nu også vil gå hotel-portalerne i bedene. Fremover kan Uber brugere nemlig vælge hotel og overnatning direkte fra deres app på mobilen.

Til formålet er Uber gået i samarbejde med Expedia, der er en af verdens største online rejse-bureauer. Det giver Uber brugere adgang til 700.000 hoteller.

Hvis man er abonnent hos Uber One, der koster 590 kroner om året i Danmark, får man tilmed adgang til flere ekstra fordele:

Uber One medlemmer får således 20 procent rabat på 10.000 hoteller og tjener 10 procent bonus hos Uber, hvor pengene f.eks. kan bruges til at køre billigere i Uber taxaer.

Når den nye hotel booking feature går ”live” i morgen den 1 juni, skal Uber brugere blot klikke på et nyt Hotels ikon på app’ens åbnings-skærm.

Ligesom i en søgning hos Expedia indtaster man sin ønskede destination, prisklasse, frie værelser, antal hotel stjerner, adgang til pool, spa, fitness-rum osv.

Den angivne pris i Uber app’en vil være vist inklusive skatter og afgifter. Reservationer af hotel vises side om side med ens taxa-ture osv….

(Indledningsfoto til artiklen: Uber)

 

apr 30, 2026Leif Bomberg
SAS: Vi mangler grønt brændstofNye Italien fly fra Aalborg

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

30. april 2026 Hoteller, Rejser, Rejseting, Teknologidantaxi, expedia, uber app, Uber app kan nu booke hotel
Udvalgte rejseartikler
Nye visa indført i Thailand
Her rejser vi til i efterårs-ferien
Efterårs-ferien er til afslapning
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Lad ikke bilsælger vælge strøm-løsning til dig
  • Den mobil kommer vi til at savne
  • Nu stiger processorerne også i pris
  • Vi køber os til bedre søvn
  • Vores strøm er steget med 30 pct på et år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk