Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Udenlands ferien er årets højdepunkt

Udenlands ferien er årets højdepunkt

Danskerne elsker at holde ferie i udlandet. Gerne flere gange om året.

Det kan tydeligt ses af de ofte rekord-store salgstal, som rejsebureauer og charter-ferie-udbydere melder ud om for tiden.

Trend bekræftes samtidig af en ny rundspørge, hvor over halvdelen af danskerne svarer, at udenlands-ferien er årets klart største højdepunkt.

Det er det faktisk hos over dobbelt så mange som dem, der rangerer jul og nytår øverst – det er 23,8 procent. Meget længere nede ligger weekender med 14,2 procent eller fødselsdage med 7,6 procent.

Den nye undersøgelse er gennemført af Apollo Rejser, og den viser mange andre markante tendenser:

Således er ferie-rejsen det sidste, som mange danskere kunne tænke sig at afstå fra. Kun 13,8 procent kan finde på at droppe den.

Til sammenligning kan næsten tre gange så mange klare sig uden alkohol – 38,4 procent – og omtrent dobbelt så mange uden julegaver og fødselsdags-fejring – 29 procent.

Sommerferien i udlandet er årets højdepunkt for mange danskere. (Foto: Apollo)

Faktisk er den daglige morgen-kaffe næsten lige så vigtig så vigtig som fødselsdagen. Kun 27,5 procent kan undvære den daglige kop koffein om morgenen.

Selv træning kan flere klare sig uden – 23 procent – end den årlige sommerferie i udlandet.

Måske endnu mere markant svarer 64,9 procent eller knap to af tre, at de ikke ville have noget at se frem til, hvis de aldrig fik lov til at rejse til udlandet igen.

Apollos nye undersøgelse afslører også, at der er store forskelle på mænd og kvinder, når det handler om, hvilke hverdagsvaner de lettere kunne undvære end ferie-rejsen.

Kvinder er generelt mere villige til at skære ned på alkohol – nemlig 44,5 procent – mod kun 32 procent hos mændene.

Når det drejer sig om sex, er forskellene endnu større. 26 procent af kvinderne kan klare sig uden sex i et år, mens kun 14 procent af mændene siger det samme.

Til gengæld kan mænd meget lettere undvære søde sager som kager og slik. Det siger 23 procent, at de sagtens kan. Hos kvinderne er det kun 18 procent.’

Undersøgelsens resultater kommer ikke som den store overraskelse for Glenn Bisgaard, der er salgsdirektør i Apollo Rejser:

”Ferierejsen er den fællesnævner, danskerne ikke vil undvære. Den er årets lyspunkt, vores mentale frirum og det, der holder os kørende gennem hverdagens rutiner,” vurderer han.

”Når så mange sætter ferien højere end både traditioner og hverdagsvaner, siger det meget om dens betydning. Rejser er ikke bare noget, vi gør. Det  er noget, vi lever for, og som giver os energi langt ud over selve ugen i solen,” fortsætter han….

(Indledningsfoto er AI genereret af Trends & Travel:)

 

mar 31, 2026Leif Bomberg
Bedste luksus hotel uden for KøbenhavnHer kan man ligge ned på Economy

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

31. marts 2026 Analyser, Charterrejser, Livsstil, Trendsapollo rejser, ferie vigtigere end sex og sprut, glenn bisgaard, Udenlands ferien er årets højdepunkt
Udvalgte rejseartikler
Europas bedste til solo rejsende
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
Alt for mange rejser på ferie uden forsikring
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk