Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home USA´s bedste lufthavne at sove i

USA´s bedste lufthavne at sove i

Normalt sammenligner man lufthavne på, hvor service-venlige de er, hvor mange forsinkede afgange de har, eller hvilken der har de bedste spisesteder.

Nu er der så kommet en amerikansk analyse, som har undersøgt lufthavne på et punkt, de færreste tænker på. Nemlig, hvor gode de er at sove i.

Det kan selvfølgelig være relevant, når man f.eks. har timelange ventetider mellem to fly, eller man har et lille barn med, der absolut skal have sin middagssøvn. Et projekt, som kan være meget svært i en støjende lufthavn.

Ifølge den nye analyse er Los Angeles International Airport (LAX) den mest søvn-venlige lufthavn i USA.

LAX har nemlig langt de fleste lounger – hele 24 styk – som er gode at trække sig tilbage i, sætte sig i en rolig sofa og få et godt ”power-nap.” Otte af lufthavns-loungerne i Los Angeles er forbeholdt internationale flyrejsende.

Mens LAX tog førstepladsen som den lufthavn, hvor man sover bedst, lander lufthavnen kun på andenpladsen, når man måler på hele Nordamerika.

(Foto: Getty Images / Unsplash+)

Så overhales den nemlig af Mexico Citys lufthavn. Lige efter Los Angeles følger John F. Kennedy (JFK) i New York og American Airlines’ hjemmebane i Dallas Forth Worth i Texas.

Bag den utraditionelle sammenligning står medicinal-firmaet cpap.com, der har speciale i udstyr til søvn-apnø. Det er vejrtræknings-pauser hos sovende folk.

For at bedømme søvn-kvaliteten i de amerikanske lufthavne tjekkede analytikerne fra cpap.com bl.a. adgangen til massage-stole, lounges, minut-udlejede suiter med seng, bænke uden armlæn, gratis Wi-Fi, antallet af ladestik til mobiler, restauranter med 24-timers åbning osv.

Nordamerikas mest søvn-fjendtlige lufthavn er Fort MacKay / Firebag Aerodrome i den canadiske delstat Alberta.

Denne lufthavn har ikke en eneste feature, der kan hjælpe passagerer med at slappe af. Ikke engang en lounge, man kan trække sig tilbage til.

Meget klogt gør cpap.com, at der også findes måder at få hvile på i passagerfly. Det er bl.a. at vælge det bedste sæde og sørge for at rejse i komfortabel beklædning.

Her til sidst en Top-10 over Nordamerikas mest søvn-venlige lufthavne

  1. Mexico City International Airport
  2. Los Angeles International
  3. John F. Kennedy International
  4. Dallas / Fort Worth International
  5. Philadelphia International
  6. Toronto Pearson International
  7. San Francisco International
  8. Hartsfield-Jackson i Atlanta
  9. Miami International
  10. Logan International i Boston

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

 

www.cpap.com

jul 16, 2024Leif Bomberg
Google Maps har fået nye AI featuresMaj var fin turist måned i København

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

16. juli 2024 Ikke kategoriseretanalyse, cpap, de 10 bedste lufthavne i Nordamerika at sove i, sove i lufthavne, søvnvenlige lufthavne, USA´s bedste lufthavne at sove i
Udvalgte rejseartikler
Her er de 10 mest stressende lufthavne
Storebælt slår rekorder
Nye skiferie regler i Italien
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Over fire timers daglig skærmtid skader børn
  • Dyrere at streame tv og film
  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk