Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Vi blev hjemme i ferien

Vi blev hjemme i ferien

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at danskerne blev i Danmark i efterårs-ferien. Mulighederne for at rejse til sydens sol og varme var jo begrænset,

Vores egne formodninger om danskernes ferie-adfærd her i efteråret bliver nu bekræftet fra lidt overraskende hold. Nemlig ikke fra rejsebranchen selv, men fra et af landets store teleselskaber.

Nye tal fra Telenor på danskernes brug af mobiltelefoner i efterårs-ferien viser tydeligt, at de fleste af os blev hjemme i Danmark. Mange tog i sommerhus, og nogle få drog udenlands til Grækenland og Italien.

Til gengæld brugte vi vores mobiltelefon flittigt i efterårsferien. Trafikken i Telenors netværk, der er Danmarks næststørste, steg nemlig med 48 procent – sammenlignet med samme periode for et år siden.

Som andre teleselskaber overvåger Telenor løbende trafikken i sit mobilnet, så kapaciteten i kan opgraderes for at følge med det stigende dataforbrug, som vi ser i Danmark.

De få danskere, der drog udenlands i efterårsferien, tog til Grækenland. (Foto: Herbert Bieser / Pixabay)

”Tallene fra vores netværk viser tydeligt den samme tendens, som vi så i sommerferien. Danskerne har valgt at tilbringe ferien i eget land og hygge derhjemme eller i sommerhuset med familien. Samtidig har der været godt gang i mobilen og streaming af yndlings serier,” siger netværksekspert Jesper Mølbak fra Telenor.

Telenors analyse afslører, at sommerhus områderne omkring Vejby og Smidstrup Strand i Nordsjælland var særligt populære i efterårsferien. Dataforbruget i Helsingør området steg derfor med hele 105 procent.

Den samme tendens kunne ses også i Korsør, hvor mange tilbragte efterårsferien i området omkring Granskoven Strand. Dataforbruget steg her med 76 procent.

Blandt de danskere, der valgte at holde ferien uden for Danmark, var det særligt destinationer i Grækenland og Italien, der var populære.

”Det er dog stadig tydeligt, at den nuværende Corona situation og rejserestriktioner præger danskers adfærd. Dataforbruget på danske mobiltelefoner i udlandet faldt nemlig med 34 procent i uge 42 forklarer Jesper Mølbak fra Telenor….

(Indledningsfoto til artiklen: Luis Wilker Perolo / Pixabay)

I nogle danske sommerhus områder blev mobiltrafikken fordoblet i efterårsferien, fortæller Jesper Mølbak fra Telenor.

 

okt 23, 2020Leif Bomberg
Deutschland, nein dankeFra 2023 går det stærkt frem igen

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

23. oktober 2020 Rejser, Trendsdanskernes rejsemål i efterårsferien, efterårsferien, jesper mølbak, telenor
Udvalgte rejseartikler
England vil indføre turist-skat
Mallorca strammer flere strand regler  
Lufthavne skal selv være en oplevelse
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny mobil har ikke Android eller iOS, men Linux
  • Vil seks-doble dansk internet hastighed
  • Denne elguitar er 70 procent luft
  • 118 oplysningen lukker den 1. januar
  • De var de bedste i App Store i 2025
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk