Det er bestemt ikke alle danskere, der står i kø for at få en charterrejse til Spanien, Italien, Kroatien eller Grækenland her til sommer.
Corona pandemien har åbnet øjnene for lige så mange, at der findes spændende feriemål at besøge i vores eget lille land.
Og også her er vi ikke, som vi har været før Corona. Flere og flere ønsker at holde en utraditionel ferie. Gerne i sommer-boliger, der er anderledes end standarden,
Det kan man tydeligt mærke hos verdens største dele-bolig-portal Airbnb. En gennemgang af de mest søgte sommer-boliger i databasen lige for øjeblikket, får alt fra bondegårde til lerhytter frem øverst på skærmen.
De seks mest søgte boligtyper i Danmark hos Airbnb er således:
- Bondegård
- Trætophytte
- Husbåd
- Lade
- Lerhus
Ifølge Airbnb er der ikke tale om en specielt dansk udvikling. Trenden er den samme internationalt efter specielle og eventyrlige ferieformer.
Airbnb værter med unikke boliger har således tjent over 300 millioner dollars, siden pandemien startede.
Søgninger på usædvanlige feriehuse i landdistrikter er tilsvarende gået 25 procent frem i det seneste år.
For at gøre det nemmere at finde specielle ferieboliger i Airbnb’s enorme database med flere millioner adresser, har portalen indrettet et nyt søgepunkt – fleksible destinationer.
Her kan man med et enkelt klik få Airbnb til at foreslå f.eks. trætop-hytter, jurter, huler, husbåde eller private øer at holde sin ferie på….
(Indledningsfoto til artiklen: Minihus i Løgstrup / https://www.airbnb.co.uk/rooms/47376422?source_impression_id=p3_1625138916_znArCEzgT%2BU49mZS&guests=1&adults=1)
Skriv et svar