Faraonernes, Nilens og pyramidernes land tiltrækker danskerne i stor stil. Det mærker man i høj grad hos Spies, som er Danmarks største udbyder af charter-rejser.
Allerede på nuværende tidspunkt er næsten 40 procent af dette års vinter-rejser til Ægypten solgt, og Spies har derfor besluttet at udvide antallet af pladser fra 5.498 til 6.331.
Det sker bl.a. ved hjælp af et nyt rejsemål ved Det Røde Hav, hvor hotellet Al Kasr Sahl Hasheesh i Sahl Hasheesh åbner for Spies gæster.
Hotellet tilbyder All Inclusive, spa, motionsrum og et stort pool område. Desuden ligger hotellet lige ud til en brev og lavvandet strand med adgang til badning, sol, snorkling og dykning.
Ifølge Sofie Folden Lund, der er kommunikations- og pressechef i Spies, vendte Ægypten for alvor tilbage på danskernes ferie-radar her i sommers.

(Foto: Spies)
Interessen holder ved, så danskernes Ægypten interesser vokset til nye højder i den kommende vinter-perioder. Hun forventer, at det nye Al Kasr Sahl Hasheesh bliver et af vinterens store trækplastre.
Sahl Hasheesh er et nyere ferie-område i Ægypten, der er kendetegnet ved sin elegante marina, lange strand-promenade og charmerende Old Town med caféer og butikker.
Byen ligger syd for Hurghada og lige nord for Makadi Bay – to meget populære Spies-rejsemål. Fra byen er der nem adgang til shopping og underholdning i Hurghada samt historiske udflugter til Luxor og pyramiderne.
Det tager omkring fem timer at flyve fra Danmark til Ægypten, som har et solsikkert klima og priser under de fleste andre vinter-rejsemål.
Spies’ satsning på Ægypten kommer i øvrigt også nordjyderne til gode. Charter-giganten udvider nemlig for første gang med flyvninger fra Aalborg Lufthavn, hvor der vil være 880 pladser.
Dermed er det ikke længere kun fra København og Billund, at man kan rejse direkte til Det Røde Hav….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)





Skriv et svar