Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Vild gyngetur på krydstogt

Vild gyngetur på krydstogt

Krydstogter er trendy, men konkurrencen mellem skibe og rederier er så hård, at der hele tiden skal findes på noget nyt og spændende for at lokke kunder til.

MSC Cruises går nu efter de mere vovemodige af slagsen. På rederiets kommende ”MSC World America” kan gæsterne sætte sig i en gynge 50 meter over vand-overfladen.

Gyngen har fået det sikkert vel-anbragte navn ”Cliffhanger” efter Sylvester Stallones action-film af samme navn fra 1993.

(Foto: MSC Cruises)

Fornemmelsen ved at vippe i den nye gynge må faktisk være som at sidde ud for en klippevæg. Forskellen er blot, at man ikke skal kravle op – og at muren er lavet af stål.

”Cliffhanger” bliver en af hoved-attraktionerne på det nye MSC World America, der skal stævne ud med første passagerer om præcist et år. Skibet skal – som navnet antyder – primært krydse omkring USA.

Gyngen befinder sig på skibets øverste dæk, hvor MSC vil samle en hel stribe nerve-pirrende og i eventyrlige oplevelser i et ”Family Aventura” område.

MSC World America får sit første krydstogt med betalende gæster ombord i april 2025. (Foto: MSC Cruises)

Cliffhanger byder på fire sæder, der fra starten befinder sig nogle få centimeter over dæk, så passagererne kan krybe ombord og få sikkerheds-spænderne anbragt.

Derefter svinger motoriserede kran-arme sæder ud på siden af skibet. 50 meter over bølgerne og midt i vinden.

MSC reklamerer med, at Cliffhanger er krydstogt-verdenens første højt svævende gynge og sikkert også den første over vand i det hele taget.

Der findes også mindre nervepirrende oplevelser ombord – som f.eks. goe gammeldags radiobiler. (Foto: MSC Cruises)

Ideen vil dog nok hurtigt blive kopieret og overgået af andre rederier. De kappes direkte om at finde på vilde ting til deres passagerer.

World America bliver det europæiske MSC-rederis nye flagskib i USA. Det er 22 dæk højt, 47 meter bredt og får 2.614 kabiner til 6.712 passagerer. Dertil skal lægges en besætning på 2.138.

Kæmpeskibet henvender sig både til voksne og børn, der kan hygge sig i syv forskelle områder med hver sin indretning og udvalg af oplevelser.

Naturligvis følger MSC World America krydstogt-industriens seneste landevindinger i mindre forurenende skibsmotorer og genbrug.

Skibet skal som standard køre med LNG – flydende naturgas. Det er samtidig forberedt på landstrøm, hvor skibet bogstavelig talt sættes i stikkontakten, når det ligger i havn.

Dertil kommer, at MSC World America kan lave sit eget drikke- og badevand fra afsaltet havvand. Alle affald ombord bliver genbrugt så vidt muligt.

I sin første sæson skal MSC World America benytte Miami i Florida som udgangs-punkt. Her foretages syv-nætters krydstogter i den østlige og vestlige del af Karibien. Alle har stop på Ocean Cay, der er MSC Cruises private ø på Bahamas….

(Indledningsfoto til artiklen: MSC Cruises)

 

 

 

apr 12, 2024Leif Bomberg
Sjovt at få lov til at undresFarlig himmel over Iran

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

12. april 2024 Krydstogter, Underholdningcliffhanger gynge, MSC CRUISES, msc wolrd america
Udvalgte rejseartikler
Nat turisme vinder frem
Valencia gør comeback
På cykel ferie i Alperne
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Fiat vil skifte elbil batteri på fem minutter
  • Her får iPad et smart 2-i-1 tastatur
  • Bluetooth er måske ikke helt så ufarlig
  • Samsung udvider sin slankekur
  • Trump vil sælge gyldne mobiltelefoner
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk