Danmarks tredje-største lufthavn i Aalborg nød godt af februars frost-grader.
Rigtigt mange nordjyder benyttede anledningen til at rejse bort i en uge eller længere. Hjulpet godt på vej af skolernes vinter-ferie.
Aalborg Lufthavn havde således hele 17,8 procent flere passagerer end i februar sidste år. Mere præcist købte 105.076 passagerer flybillet til og fra den nordjyske lufthavn.
Størst fremgang havde dog hverken direkte fly fra Aalborg til snefyldte pister i Alperne, strand-sand mellem tæerne ved Middelhavet, en safari i Afrika eller en storby-ferie ude i Europa.
Det helt store boom kom på ruten mellem Aalborg og København, der havde 44,1 procent flere rejsende end i februar 2025.
Forklaringen er nok ikke kun, at mange nordjyder gerne ville besøge deres hovedstad. Nok snarere, at rigtigt mange benyttede Københavns Lufthavn til at flyve videre ud i verden,
I Aalborg Lufthavn selv var de direkte fly til Gran Canaria, Malaga og Hurghada helt udsolgt i vinterferiens uge syv og otte.
En anden vigtig nyhed for Nordjylland er, at Aalborg Lufthavn fra den 2. april igen får en direkte flyrute til London, som Norwegian står for….
(Indledningsfoto til artiklen: Aalborg Lufthavn)
Trafiktal for februar 2021-2026
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | |
| Indenrigs | 14.056 | 50.151 | 58.708 | 51.311 | 47.944 | 69.088 |
| Udenrigs | 1.188 | 23.224 | 31.670 | 42.811 | 41.235 | 35.988 |
| I alt | 15.244 | 73.375 | 90.378 | 94.122 | 89.179 | 105.076 |





Skriv et svar