Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Virus-udbrud på stort krydstogtskib

Virus-udbrud på stort krydstogtskib

Under Corona pandemien var et af de værste mareridt, at virus og den tilhørende sygdom ramte et krydstogtskib.

Her færdes tusinder af passagerer og besætning tæt på hinanden, og selv effektiv rengøring, desinficering og maske-bæring kan svært forhindre udbredelsen.

Lige nu oplever det store MS Konigsdam fra Holland America Line denne situation. Dog ikke med Corona, men en epidemi af norvirus og roskildesyge har ramt skibet midt på et længere 35-dages krydstogt i Stillehavet.

Udbruddet blev allerede konstateret kort efter afrejsen den 17. februar og har i mellemtiden ramt 98 af de 2.552 passagerer ombord på 12 af besætningen på 961.

Den såkaldte norvirus rammer mave og tarm, men skal ikke være livsfarlig, når den behandles med det samme. Ubehagelig for patienterne er den uden tvivl.

Rederiet har straks beordret ekstra rengøring og desinfektion af alle offentlige områder på skibet. De berørte passagerer er samtidig blevet isoleret for at undgå videre smitte.

Desuden holder de amerikanske sundheds-myndigheder et vågent øje med sygdoms-udviklingen ombord på MS Konigsdam.

Skibet afgik fra San Diego i Californien, hvor det også skal afslutte krydstogtet den 23. marts.

Undervejs skulle MS Konigsdam bl.a. besøge Hawaii, Tahiti, Kiribati og andre paradis-øer i Sydhavet….

(Indledningsfoto til artiklen: Kees Torn / Wikimedia)

mar 14, 2024Leif Bomberg
Tyske flystrejker forlængesHer rejser danskerne til i påsken

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

14. marts 2024 Krydstogterholland america line, konigsdam, virus udbrud på krydstogt
Udvalgte rejseartikler
Her er badevandet mest snavset
Flyv ikke over den Persiske Golf
Rekord-koldt i New Zealand
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Byg et Hi-Fi anlæg med LEGO
  • Danske børn får første mobil som 8,5 årige
  • Foldbar iPhone Ultra får seks dyre luksus fætre
  • Størst i elbil-opladning hos bolig-foreninger
  • Philips sætter mere AI på bisserne
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk