Trods klima-krise, krige og usikkerhed i det geo-politiske landskab rejser danskerne mere end nogensinde før.
Aldrig før har der været flere fly i luften, og flere penge brugt på rejser.
På samme tid ændrer den måde sig, hvordan vi rejser på ferie. Det sker i dag flere gange om året og ikke længere så stærkt koncentreret omkring den klassiske sommerferie.
”Da jeg begyndte i rejsebranchen for snart 40 år siden, var den absolutte højsæson i skolernes sommerferie. Det var her, slaget skulle slås, og pengene tjenes i rejsebranchen,” fortæller Jan Lockhart. Han er nordisk chef for den store charter-rejse-arrangør Sunweb.
”Til gengæld måtte vi kæmpe for at komme af med rejserne i lavsæsonen fra maj til juni eller september til november. Her skulle efterspørgslen lokkes frem i kraft med ultra-lave priser,” fortsætter han.
I de seneste par år har denne situation ændret sig markant. De traditionelle sæsoner har stille og roligt rykket på sig, så danskerne bestiller deres ferier fordelt over en større del af året.
Ifølge Jan Lockhart skyldes det en global trend for at imødegå over-turisme, hedebølger, uvejr og et større økonomisk fokus hos forbrugerne:
”Vi kan se tendensen ganske tydeligt på vores salgstal for den kommende sommer-sæson. I øjeblikket har vi solgt 45 procent flere rejser til hele sommeren 2026 end på samme tidspunkt for et år siden.”
Stigningen gælder også rejser i skolernes sommerferie, men det er især maj, juni, september og oktober, der er højdespringerne.
Der er simpelthen flere, som går efter mildere sydeuropæiske temperaturer, færre turister og lavere priser, når de skal rejse, end for bare fem-seks år siden,” forklarer den erfarne rejsemand.
Denne trend mærkes hos både børne-familier, solo-rejsende og par uden børn. For dem er tiderne, s om tidligere var lav-sæson, i dag efterspurgte rejse-perioder.
Internationale tal bekræfter udviklingen. De fortæller, at vi rejser hyppigere på ferie hvert år, men ikke nødvendigvis på kortere rejser….
(Indledningsfoto til artiklen: AI-genereret / Trends & Travel)





Skriv et svar