Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Hurtigt Wi-Fi gratis på airBaltic fly

Hurtigt Wi-Fi gratis på airBaltic fly

Det lettiske flyselskab airBaltic, der også ses ofte i dansk luftrum, vil indføre gratis Wi-Fi til alle passagerer på sin flåde af 39 Airbus A220-300 fly.

airBaltic oplyser samtidig, at der er tale om hurtige internet-forbindelser. Passagererne kan få adgang til dem helt uden kodeord og besværlige log-in procedurer. I samme øjeblik, man går ombord på et airBaltic fly, er der forbindelse.

airBaltic bliver det første flyselskab i Europa, der får installeret et online-system fra amerikanske SpaceX. Det benytter det såkaldte Starlink netværk af over 3.300 små satellitter, der sidder 550 kilometer oppe over jordoverfladen.

Starlink, der ligesom Tesla og Twitter ejes af den kontroversielle milliardær Elon Musk, kan levere overførsels-hastigheder op til 350 Mbps.

De 145 passagerer ombord på airBaltics Airbus A220-300 fly kan snart glæde sig over at kunne bruge det hurtigste internet ombord i Europa – og så er det tilmed gratis. (Foto: Kārlis Dambrāns / Wikimedia)

samtidig med at signal-forsinkelsen – latency – er nede på 20 millisekunder.

Det skal betyde i praksis, at airBaltic passagerer ikke skal nøjes med at kunne sende og modtage emails eller surfe på internet som hos mange andre flyselskaber. De kan også deltage i online spil eller bruge sikre VPN forbindelser – Virtual Private Network.

Det lettiske flyselskab mangler at få de sidste myndigheds-godkendelser på plads, men regner med at begynde udrulningen af det nye high-speed internet i sine fly senere i år….

(Indledningsfoto til artiklen: Oyoyoy / Wikimedia)

 

 

 

 

jan 15, 2023Leif Bomberg
Tyskland dropper maskepligtOrient Expressen står til søs

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

15. januar 2023 Teknologi, Flyselskaberairbaltic, airbus a220, gratis internet ombord, spacex, starlink
Udvalgte rejseartikler
København er bare lykkeligst
Det blå sygesikringskort dækker langt fra alt
Danskerne slår sig mest løs i ferien
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • AI vil præge vores banker fra 2030
  • Ny computermus kan rotere
  • Netflix gen-indfører prøve-abonnement
  • Kun disse iPhones får Siri AI
  • Nu kører krokodillen ræs i elbiler
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk