
”Jeg kan aldrig tilgive mig selv, at jeg ikke handlede noget før”,
Det var nogle af ordene, da WOW airs stifter og topchef Skúli Mogensen måtte melde ud den 28. marts, at hans flyselskab var gået konkurs.
Mogensen mente, at han havde reageret alt for sent, da WOW air fløj ind i økonomiske vanskeligheder. Han skulle have fundet nye investorer tidligere og hentet frisk kapital til det islandske lavpris-selskab.
Kun få dage er der gået, og den ofte kontroversielle Skúli Mogensen dukker igen op til overfladen. Som en prop i vandet.
Sammen med en håndfuld ledende medarbejdere fra det tidligere WOW air vil Mogensen åbne et nyt lavpris selskab med base i Reykjavik.

Kommer de lilla lakerede WOW air fly på vingerne igen meget snart? (Foto: Airbus)
Hvis kan kunne købe WOW navnet fra konkurs-boet, ville det være helt fint. Allerhelst vil Skúli starte forfra med det samme logo, den samme lilla lakering af flyene – og så mange som muligt af sine gamle ansatte.
Ifølge den islandske avis Frettabladet har Mogensen og co. allerede forberedt en præsentation, der skal lokke potentielle nye investorer til at bruge penge på det nye og gen-opstandne flyselskab.
Går det, som den 50-årige eks-flyselskabs-ejer forestiller sig, skal WOW air 2.0 begynde småt – men meget snart.
I første omgang skal WOW overtage flyvninger for andre selskaber. Det, der i fagsprog kaldes ”wet lease aftaler.”
Senere skal det nye WOW air udvide med ruteflyvninger. Udgangspunktet er igen Keflavik lufthavnen i Island, hvor bl.a. København er med blandt de 13 udvalgte destinationer.

Skúli Mogensen har aldrig været bange for at tale med store bogstaver. For halvandet år sider proklamerede han, at han godt kunne forestille sig, at flyselskaber fremover betalte passagererne for at rejse med dem – og ikke omvendt. Pengene til flyselskabet skulle komme via ekstra afgifter, salg af personlige services ombord osv. (Foto: WOW air)
I ”gamle dage” – og det vil sige indtil for meget nylig – havde WOW air daglige afgange mellem København og Island.
Her kunne man enten blive og kigge på den smukke ø, eller man kunne efter et kort stop, rejse videre med WOW air til en række lufthavne i USA.
Frettabladet skriver, at WOW air 2.0 skal ejede syv Airbus fly om 12 måneder. Året efter skal det allerede være mindst 10.
Tilsyneladen skal WOW airs genoptage sin gamle strategi med ekstremt billige billetter og en stor del af indtægterne fra ekstra afgifter for f.eks. bagage, sædevalg eller mad og drikke ombord, melder historien ikke noget om.
Meningen er, at Skúli Mogensen skal gen-indtage chefstolen i det nye WOW air 2.0. Sammen med en række nøglemedarbejdere vil han eje 51 pct. af flyselskabet. Eksterne investorer inviteres til at overtage de øvrige 49 pct.

WOW skal genoptaget sin gamle strategi om at tilbyde superbillige flybilletter mellem Europa og Island og videre til USA. Dog med færre og med mindre fly og knap så mange ruter. (Foto: WOW air)
Det bliver spændende at se, om et comeback kan iværksættes så hurtigt og tilsyneladende nemt.
Siden oktober sidste år lå WOW air nemlig i konstante forhandlinger med først den lokale rival Icelandair og siden med amerikanske Indigo Partners, der i forvejen ejer fem lavpris selskaber verden over.
Så sent som dagen før konkursen meldte Skúli Mogensen ud, at han havde fundet nye investorer, som kunne sikre flyselskabets fremtid.
Disse investorer dukkede aldrig op i offentligheden, og WOW air fik til sidst beslaglagt adskillige af sine fly, fordi der blev skyldt lufthavns-afgifter og leasing afdrag.
Vi får nok snart at se, hvad næste side i denne islandske saga med vinger rummer….
Skriv et svar