Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home AI buldrer frem i rejser

AI buldrer frem i rejser

Hver fjerde dansker stoler nu mere på kunstig intelligens (AI) end på venner og familie, når de skal planlægge rejse.

Samtidig ville hver tredje ændre sine ferie-destinationer efter en AI-anbefaling, hvis det kunne spare penge på turen.

Det viser analyse, som den store dansk-baserede rejse-portal momondo har lavet. Derfor kan det næppe undre, at netop momondo satser meget på AI i sine egne it-systemer.

Det sker med det nye værktøj ”Spørg AI”, der via samtale skal gøre det mere enkelt end nogensinde før for rejsende at søge, sammenligne og booke rejser i én sammenhængende oplevelse.

Med Spørg AI kan brugerne planlægge deres rejse i en naturlig dialog, hvor søgeresultater på fly, hoteller og billeje opdateres i real-tid direkte i samtalen.

Løsningen kombinerer fordelene fra klassiske søge-resultater med den fleksibilitet og intuitive arbejds-metode, som AI tilbyder.

“Vi ved allerede, at flere starter deres rejseplanlægning med AI, men fortsat er afhængige af mere traditionelle, klassiske søgninger, hvor de kan vurdere deres muligheder og booke med tryghed,” siger Matthias Keller. Han er Chief Product Officer hos momondo.

“Med Spørg AI har vi valgt at samle det bedste fra begge verdener i én samlet brugeroplevelse,” fortsætter han.

Spørg AI bygger videre på værktøjet ”Bedste Rejsetidspunkt”, der var et af momondos første store spring ud i kunstig intelligens.

”Bedste Rejsetidspunkt” var/er en integration med den kendte ChatGPT AI-platform:

Den har givet danskerne mulighed for nemt at sammenligne priser med vejr- og sæson-information for en valgt destination – for at finde det bedste tidspunkt for den næste rejse.

Med Spørg AI løfter momondo AI-integrationer til et nyt niveau:

Hvor den første løsning hjalp rejsende med at finde de mest fordelagtige tidspunkter at rejse på, samler Spørg AI nu hele processen,

Nemlig fra inspiration, priser og destinationer til den endelige booking – i én og mere sammenhængende oplevelse.

Momondos tal om danskernes tillid til AI i rejse-sammenhæng stammer i øvrigt fra rejse-portalens ”What The Future” rapport fra sidste år.

Her interviewede analyse-firmaet WALR i alt 14.153 respondenter i Danmark, USA, Storbritannien, Canada, Spanien, Frankrig, Tyskland, Brasilien og Sverige.

I Danmark var der tale om 1.000 deltagere i alders-grupperne 18 til 28 år (Generation Z) og Millenials (29 til 44 år), der alle havde været ude af rejse i de seneste to år….

(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)

 

maj 22, 2026Leif Bomberg
Lacoste har åbnet cafe i ParisSpies har fået en ny kæmpe

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. maj 2026 Rejser, Rejseting, TeknologiAI buldrer frem i rejser, kunstig intelligens, matthias keller, momondo, ny ai agent hjælper med hele rejsen, spørg ai
Udvalgte rejseartikler
Cykelferier hitter igen
Venedig vil sætte billetpriser op
København er bare lykkeligst
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • To mobiler til gyldne fodbold elskere
  • Nubia har første mobil der kan tænke selv
  • I denne kommune bliver flest mobiler smidt ud
  • OPPO forsøger at lokke OnePlus brugere
  • Sådan går det med 3 og Telenor
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk