Apple har aldrig fået samme succes og udbredelse med sine digitale landkort i sin Maps app, som Google har med sin tilsvarende tjeneste.
Nu vil Apple forbedre sine Maps i forbindelse med den nyeste opgradering af iPhone styresystemet iOS 26.5.
Forbedringerne skal først og fremmest optimere rute planlægning og gode forslag undervejs.
De kommer via den nye ”Suggested Places” funktion, der skal levere skræddersyede anbefaler baseret på brugernes egne input og generelle anvendelse af Apple Maps.

(Foto: Ubergizmo)
Samtidig ser det ud til, at Apple vil indføre reklamer i Maps. En nyhed, som mange brugere sikkert vil betragte som et tilbageskridt.
Den nye ”Suggested Places” feature skal være udtryk for et skift mod en mere pro-aktiv navigation i Apple Maps.
I stedet for udelukkende at stole på brugerens manuelle input skal funktionen prioritere opdagelse af nye spændende ting på rejsen. De hjælpes på vej af AI:
Når brugeren klikker på app’ens søge-knap, vil Apple Maps give svar på basis af:
- Lokale trends med indikation af populære destinationer og områder med højt trafik i brugerens nærhed.
- Nylige søgninger, hvor lokationer og kategorier vises, som brugerne for nylig har vist interesse for.
- Brugerens egne vaner, hvor Maps analyserer tidligere søgninger og inter-aktioner med app’en.
Apple har samtidig re-designet brugerfladen i Maps, så den føles mere dynamisk. Således vil opdateringer blive vist øjeblikket i takt med, at brugeren bevæger sig rund i app’en eller ændrer på sine søgninger.

(Foto: Ubergizmo)
Apple har ikke selv officielt bekræftet det, men flere og flere Apple insidere venter, at den nye Apple Maps bliver den første app, der indeholder søge-baserede reklamer.
Disse sponsorerede forslag vil så dukke op i toppen af standard søgninger og direkte i den nye ”Suggested Places” sektion.
Apple har tidligere understreget, at reklamerne ikke bliver linket direkte til brugerens private Apple ID.
I stedet skal systemet anvende generelle data som f.eks. brugerens øjeblikkelige geografiske placering og dele af brugerens søgninger.
Indføres de nye reklamer nu, vil det være et stort skridt for Apple i retning forstærket indtægts-generering eller på godt dansk – at tjene flere penge på sine brugere….
(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)





Skriv et svar