Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Brasilien laver interrail på fly

Brasilien laver interrail på fly

Sydamerikas største land Brasilien har ladet sig inspirere af Europas store succes med Interrail til at besøge flere forskellige lande med en billig togbillet.

Brasilien har blot det problem, at man ikke har særligt mange jernbane-linier og heller ikke nogen tradition for at rejse med tog rundt omkring i det store land.

Til gengæld har brasilianerne mange indenlandske flyruter, så derfor kommer Brasiliens svar på Interrail til at foregå på vinger – ikke på jernbane-spor.

Når man sidder i et fly fra Azul Airlines, kan man f.eks. tage et billede af Rio de Janeiro med det berømte Sukkertoppen bjerg set fra oven. (Foto: Agustin Diaz Gargiulo / Unsplash)

Prisen for et Azul Brazil Air Pass begynder ved 400 euro eller ca.3.000 danske kroner for fire indenlandske flyrejser fordelt på 14 dage.

Hvis man hellere vil bruge 30 dage på at rejse rundt i Brasilien, ligger prisen på 500 euro for maksimalt otte flyveture.

Som navnet antyder, bliver det nye Interrail pas på vinger lanceret af det brasilianske flyselskab Azul.

Her ses en Airbus A320 neo fra Azul Airlines. (Foto: Rafael Luiz Canossa / Wikimedia)

Det sker i samarbejde med den nationale turist-organisation Visit Brasil.

Målet er selvfølgelig at lokke mange flere udenlandske turister til landet. Gerne fra Europa.

Det nye Azul Brazil Air Pass vil kunne købes hos rejsebureauer eller direkte hos flyselskabet Azul via hjemmeside og call-center.

Brasilien har utroligt meget smuk natur, man kan rejse rundt og besøge. (Foto: Thiago Sanchez / Unsplash)

Når interesserede har købt passet, kan de straks begynde at vælge de destinationer, de gerne vil besøge i Brasilien og på hvilke datoer.

Flyselskabet Azul har over 800 fly-afgange om dage til 137 lufthavne i Brasilien. Også andre flyselskaber vil kunne benyttes, men det koster ekstra….

(Indledningsfoto til artiklen: Juliana og Mariana Amorim / Unsplash)  

 

 

 

jan 30, 2026Leif Bomberg
Mere SAS til Thailand og DubaiTurisme slår rekorder i verden

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

30. januar 2026 Flyselskaber, Livsstil, Rejser, Rejsetingazul airlines, azul brazil air pass, Brasilien laver interrail på fly
Udvalgte rejseartikler
Mange danske familier leger Vinter-OL
Apollo får 1.300 ferie-villaer
TUI hotel i krig med solstole mafiaen
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
  • Bliver HONOR det nye store navn i mobiler?
  • MobilePay ruller ud i hele Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk