Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home CPH slår rekorder måned efter måned

CPH slår rekorder måned efter måned

Danmarks største lufthavn fortsætter sit vokseværk. I den netop overståede marts steg passager-tallet 12. måned i træk til det nye rekordtal 2,587 millioner i Københavns Lufthavn (CPH).

Det er hele 16 procent flere end i samme måned sidste år og skyldes bl.a, at påsken faldt meget senere sidste år – først sent i april. Desuden tog rigtigt mange danskere på en tidlig påske-ferie sydpå i år.

Samtidig rejser mange udenlandske turister til København for at opleve den danske kultur eller benytter Københavns Lufthavn som transfer-hub – mellem-station – på deres videre rejse ud i verden. I marts var knap 730.000 passagerer i transfer i lufthavnen.

Marts afslutter også årets første kvartal, hvor i alt 7,0 millioner passagerer lettede eller landede i Københavns Lufthavn. Det svarer til en stigning på 14 procent sammenlignet med samme tidsrum sidste år.

Med overgangen til sommertid søndag den 29. marts trådte flyselskabernes sommer-trafik-program i kraft.

I de kommende måneder kan passagererne vælge mellem flere end 330 ruter til 175 destinationer med 60 flyselskaber.

Sommer-programmet byder på 20 nye ruter, herunder SAS’ forbindelser til de franske storbyer Marseille og Bordeaux samt det canadiske flyselskab WestJets rute til Halifax i Nova Scotia.

Ifølge Københavns Lufthavn skaber uroligheder i Mellemøsten og højere brændstof-priser skaber usikkerhed omkring enkelte ruter i sommertrafikprogrammet. Det er dog endnu for tidligt at vurdere de fulde konsekvenser af den geopolitiske situation.

“Vi følger den geopolitiske udvikling tæt. Vi ser en tendens til, at flyene, der letter og lander i Københavns Lufthavn, generelt er mere fyldt end på samme tidspunkt sidste år,” forklarer Peter Krogsgaard. Han er kommerciel direktør for Københavns Lufthavn.

!´”Det tyder på, at passagererne fortsætter med at rejse, også selv om nogle må vælge alternative ruter for at nå deres destination”, fortsætter han.

Hvor Spanien i mange år har været blandt danskernes foretrukne sommer-rejsemål, peger årets sommer-program på, at Italien overtager førstepladsen blandt de solglade passagerer.

Antallet af sæder til salg på flyvninger til Italien stiger nemlig med ca. 20 procent sammenlignet med sidste sommers trafikprogram. Rejsende kan i år vælge mellem hele 16 destinationer i støvlelandet.

Ud over klassikere som Rom og Milano kan passagererne blandt andet nyde en tur til pizzaens fødested Napoli, badebyen Bari i det sydlige Italien og til Pisa i Toscana-regionen, der foruden sit ikoniske tårn også byder på en lang række historiske kirker og middelalderpaladser….

(Indledningsfoto til artiklen: Mads Armgaard / Københavns Lufthavn)

www.cph.dk

apr 9, 2026Leif Bomberg
SAS verdens mest præciseHer brugte danskere mobilen i påsken

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

9. april 2026 LufthavneCPH slår rekorder måned efter måned, københavns lufthavn, passagertal i marts, peter krogsgaard
Udvalgte rejseartikler
Flyv ikke over den Persiske Golf
Maj er blevet populær til ferie
Her er de stærkeste pas i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Foldbar iPhone Ultra får seks dyre luksus fætre
  • Størst i elbil-opladning hos bolig-foreninger
  • Philips sætter mere AI på bisserne
  • Vigtigt søkabel fylder 50 år
  • Microsoft sænker RAM-krav til Windows
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk