Det er godt at bo i Danmark. Af mange årsager, men også fordi vi bor i et af de sikreste lande – og dermed tillige et at de bedste lande at besøge som turist eller forretnings-rejse.
En ny international analyse placerer Danmark som det tredje-sikreste land i verden at rejse til. Vi overgås kun af Island og Singapore.
Analysen er lavet af det schweiziske rejse-forsikrings-selskab HelloSafe, der bedømmer et stort antal lande på basis af 35 forskellige kriterier.

Trods sine mange vulkan-udbrud betragtes Island som det sikreste land i verden at rejse til. (Foto: Jonathan Pie / Unsplash)
De er opdelt i de fem hoved-kategorier natur katastrofer, vold i samfundet, deltagelse i bevæbnede konflikter, sundheds infrastruktur og militarisering.
Alle vurderingerne samles i et nyt Rejse Sikkerheds Index 2025, hvor det gælder om at samle så få point som muligt.
Danmark har f.eks. 20,05 point, mens Sverige, Tyskland, England eller USA slet ikke klarer at komme med i Top-15 over de sikreste lande at besøge.

Ifølge den nye analyse er Filippinerne verdens farligste land at besøge. (Foto: Toa Heftiba / Unsplash)
Ifølge HelloSafe ligger 12 af verdens mest sikre lande i Europa. Blandt de meget sikre befinder sig også Qatar og Bhutan.
Bemærkelsesværdigt er måske også, at Frankrig ligger helt nede som det fjerde-værste land i Europa, når det gælder tryghed og sikkerhed. Mere præcist ligger franskmændene som nummer 34 i Europa og nummer 80 globalt. Forklaringen er risikoen for terrorisme.
Helt i bund i Europa ligger logisk nok Rusland og Ukraine, der jo ligger i krig med hinanden. Nede i den usikre ende af Europa ligger dog også Grækenland, Spanien og Italien.

De lyseste farver på dette verdenskort er de mest sikre lande at rejse til. (Ilustration: HelloSafe)
Hopper vi over Atlanten og kigger på sikkerheds-situationen i Latinamerika, er nabolandene Paraguay og Uruguay de sikreste steder at besøge.
Sikre rejsesteder er også Bolivia og Trinidad og Tobago, mens man skal passe mere på med at rejse til f.eks. Colombia, Mexico og Venezuela.
Men her kommer så først hitlisten over de 15 sikreste rejselande at gæste ifølge HelloSafe:

(Grafik: HelloSafe)
Selvfølgelig er der også en bagside af medaljen. I dette tilfælde de mest usikre eller farligste lande at rejse til på denne klode.
Blandt de 15 mest usikre lande i verden findes flere, der har politiske konflikter eller rummer en høj risiko på grund af natur-katastrofer.
I det nye 2025 indeks ligger Filippinerne øverst som det farligste land at besøge i verden. Lige efter følger Colombia og Mexico. Alle tre lande lider under meget vold og optøjer.
Hernede i den usikre del af listen finder vi også Yemen og Syrien, der begge har eller har haft krigs-lignende forhold og borgerkrig for nylig.
Her er så den triste hitliste over de farligste lande i verden ifølge rejse-forsikrings-selskabet HelloSafe:

(Grafik: HelloSafe)
(Indledningsfoto til artiklen: Tumisu / Pixabay)





Skriv et svar