Det kan godt være, at forbruger-tilliden* ligger på et lavpunkt, men det forhindrer bestemt ikke danskerne i at købe ferie-rejser. Også længere frem i tiden som til næste års sommer.
Hos den store charter-rejse-specialist Sunweb kan man f.eks. konstatere, at man har solgt 80 procent flere rejser til sommerend 2026 end på samme tidspunkt for et år siden.
”Det er, som om danskerne betragter ferierejser som en absolut nødvendighed. Jo mere verden larmer, desto mere insisterer vi på at få positive pauser, hvor vi kan slappe af og være sammen med dem, vi holder af,” siger Jan Lockhart. Han er nordisk chef i Sunweb.
Hos Sunweb er det særligt ferierejser til fire- og fem-stjernede hoteller, som danskerne bestiller. Det gælder både familie-hoteller og ”kun for voksne” hoteller.
Flest køber lige nu sommer-rejser til Tyrkiet, Egypten og Grækenland.
* Forbruger-tilliden registreres af Danmarks Statistik. Den måler danskernes tillid til landets og egen økonomi samt danskernes villighed til at investere i større forbrugsgoder som tv-apparater og vaskemaskiner….
(indledningsfoto: Sunweb)





Skriv et svar