Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Danskere vil ud at rejse i efterårs-ferien

Danskere vil ud at rejse i efterårs-ferien

Efter en sommer med historisk varme temperaturer og godt vejr er danskernes rejselyst vendt tilbage her i det tidlige efterår.

Rigtigt mange vil rejse i den kommende efterårsferie for at finde lidt sol og varme, inden regn, kulde, storme og vinteren banker på.

Hos Danmarks tredje-største rejseselskab Bravo Tours er efterspørgslen efter solrejser så stor, at man indsætter tre ekstra fly i efterårs-ferien.

Bravo Tours åbner allerede i efterårs-ferien for Fuerteventura som rejsemål.

Ifølge administrerende direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours er det svært at skaffe ledige passagerfly med så kort varsel. Men det er lykkedes, og de ekstra jetfly vil blive indsat på ruter til Mallorca, Fuerteventura og Kreta.

På nuværende tidspunkt har Bravo Tours solgt over 80 pct. af sine rejser i efterårs-ferien. Så man skal nok ikke tøve længe, inden bestillingen bliver foretaget. Ellers møder man ”alt udsolgt” skiltet som næsten hvert år i oktober-ferien.

Fuerteventura er normalt en vinter-destination, men Bravo har åbnet lidt tidligere i år for den populære ø på Kanarerne for at imødekomme en stigende efterspørgsel hos kunderne.

Bravo Tours’ kendte rejse-ambassadør Stig Elling råder til, at man ser på rejser f.eks. torsdagen før efterårsferien eller på mandage og tirsdage i selve ferien. Her er det muligt at finde ekstra billige tilbud på rejser sydpå….

sep 17, 2018Leif Bomberg
Virgin vil flyve på kulstof fra genbrugDe bedste lande at opleve vilde dyr i

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. september 2018 Rejser, Trendsbravo tours, efterårsferie, fuerteventura, stig elling
Udvalgte rejseartikler
Her bader man bedst uden tøj
Flere danskere flyver fra Hamburg
Pas på fælder ved at leje ferie bolig
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Bluetooth er måske ikke helt så ufarlig
  • Samsung udvider sin slankekur
  • Trump vil sælge gyldne mobiltelefoner
  • Vi køber mere og mere musik
  • Supercomputer kan være i en øldåse
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk