Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home De bedste lande at opleve vilde dyr i

De bedste lande at opleve vilde dyr i

De fleste mennesker vil nok svare Afrika, når man spørger dem, hvor i verden man kan have de største natur-oplevelser på sine ferier. Især, når man vil opleve vilde dyr i deres naturlige omgivelser og flotte natur-scenerier generelt.

Spørger man til gengæld rejse-eksperter, kan man få et helt andet svar.

Så ligger USA som nummer ét – med Brasilien, Thailand og Venezuela foran det første afrikanske land. Nemlig Tanzania.

Den nye rangliste kommer fra det amerikanske rejsebureau True Luxury Travel, der har lavet et Global Wildlife Index for at skabe en god oversigt over de bedste destinationer at rejse til, hvis man vil se vilde dyr og vild natur.

USA’s Yellowstone betragtes som den bedste nationalpark at se et stort udvalg af vilde dyr i.

True Luxury Travel har taget faktorer som artsrigdom, variation, bevarelses anstrengelser og udbredelse af beskyttede nationalparker med i sine vurderinger.

Det er netop antallet af nationalparker, som placerer USA helt i top af det nye indeks. Amerikanerne har hele 60 nationalparker i deres land plus over 750 naturhistoriske museer at besøge.

Rejsebureauet fremhæver bl.a, at USA’s første nationalpark – Yellowstone – er hjemsted for sjældne dyrearter som grizzly bjørne, grå ulve, bison okser, elge sorte bjørne og antiloper. Desuden byder Yellowstone på over 10.000 varme kilder – heraf 3.000 geysere.

Det videnskabeligt baserede Megafauna Conservation Index rangerer også USA som det land i verden, der gør mest for at bevare sine sjældne dyrearter.

Lidt modsat det indtryk, som mange danskere har af Amerika med enorme motorveje, kulfyrede fabrikker og regeringens manglende lyst til at gøre noget ved forurening og verdens klimamål.

Afrikas dyr kommer først på en femteplads på World Wildlife Index’ oversigt over de bedste lande at rejse til, hvis man vil se vild natur,

Megafauna indekset måler bl.a. på, hvor mange dyrearter der er fredede i et land og, hvor mange penge der bruges på beskyttelse og bevarelse af dem.

True Luxury Travel nævner også amerikanske nationalparker som South Dakotas Badlands med bisoner, Death Valley med mesquite træer, Montanas Glacier National Park med hvide bjerggeder, Alaskas Denali med caribous eller Everglades i Florida, der er det eneste sted i verden, hvor man kan se både krokodiller og alligatorer side om side.

Her er de 20 bedste lande i verden at besøge, hvis man gerne vil se vilde dyr og vild natur. Det komplette Global Wildlife Index kan studeres via dette link.

  1. USA
  2. Venezuela
  3. Brasilien
  4. Thailand
  5. Tanzania
  6. Colombia
  7. Kroatien
  8. Mexico
  9. Australien
  10. Canada
  11. Costa Rica
  12. Italien
  13. Argentina
  14. Bolivia
  15. Guatemala
  16. Indien
  17. Japan
  18. Zambia
  19. Kenya
  20. Sverige

 

Danmark rangerer helt nede på position 106 blandt de 142 lande på True Luxury Travels rangliste. Norge er nummer 37, Sverige 20, Finland 31, England 42 og Tyskland som nr. 26….

 

 

 

sep 17, 2018Leif Bomberg
Danskere vil ud at rejse i efterårs-ferienHvorfor står så mange nye fly parkeret på jorden?

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. september 2018 Rejser, Trendsbedste lande at se vilde dyr i, global wildlife index, megafauna conservation index, true luxury travel
Udvalgte rejseartikler
Vi stoler mere på eksperter end på AI
Storebælt slår rekorder
Hver tiende på skiferie uden forsikring
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apple vil satse på video podcasts
  • Nu hopper Motorola i luksus
  • Snart er 80 procent af verden i sociale medier
  • Samsung er klar med tre nye Galaxy Books
  • Her er danskernes Top-10 i webshops
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk