Vi behøver ikke at rejse til andre områder af verden for at finde skønhed og spændende ting at opleve på en rejse. Vi europæere har selv masser at byde på.
Fra maleriske fjorde i nord, over smukke søer og bjerglandskaber i midten til endeløse strande og blåt badevand i syd.
Den kendsgerning bliver bekræftet af en ny hitliste, som det store engelske livsstils-medie ”Time Out” netop har offentliggjort igen.

Man skal en tur til nordkysten af Nordirland for at finde hitlistens nummer to – Giants Causeway. Den består af omkring 40.000 seks-kantede basalt søjler, der er opstået ved et vulkan udbrud. (Foto: Chmee2 / Wikimedia)
”Time Out” har nemlig bedt sine redaktions-medlemmer, der er fordelt over det meste af kloden, udpege de 25 bedste steder i Europa for rejselystne mennesker at besøge.
Danmark ligger langt nede på listen, men er dog repræsenteret på en 20. plads med Glyptotekets Vinterhave i København.
Bedst af alle steder i Europa skal man dog rejse til Slovenien for at finde. Landets Bledsø med sit blå-grønne vand i de juliske alper slår alt andet i vores verdensdel. Se denne artikels indledningsfoto.

Den blå lagune på Malta er tredje-bedste sted at besøge, men er desværre ofte overrendt af turister. (Foto: Vitalie Sitnic / Unsplash)
Ifølge ”Time Out” forstærkes denne skønhed af det 52 meter høje klokketårn på den gamle Marie kirke, som man skal kravle 99 trappetrin op ad for at nå.
Der er nok ikke særligt mange danskere, som kender hverken Slovenien eller landets største attraktion. Nu er der så nok en anledning.
Det samme gælder for Top-25 listens nummer to, der er det flotte naturskue på Nordirlands Giant’s Causeway.

Glyptotekets vinterhave er det eneste danske repræsentant, som er kommet med på Time Outs Tp-25 over de skønneste steder i Europa. (Foto: Glyptoteket / Facebook)
Nummer tre er så en blå lagune – ikke den mest kendte oppe i Island – men navne-fætteren på øen Comino i Middelhavet, der hører til Malta.
Her er så Time Out’s hitliste over de 25 steder i Europa, som man bør besøge:
- Bledsøen i Slovenien
- Giant’s Causeway i Nordirland
- Den blå lagune i Comino på Malta
- Prinsengracht i Amsterdam i Holland
- Peak District i England
- De norske fjorde i Norge
- Motovun i Kroatien
- Unité d’Habitation i Marseille i Frankrig
- Gospa od Škrpjela) i Perast i Montenegro
- Zermatt og Matterhorn i Schweiz
- Sighisoara i Rumænien
- Jajce i Bosnien og Herzegovina
- Alberta-gaden i Riga i Letland
- Jardim do Morro i Porto i Portugal
- Hagia Sophia moskeen i Istanbul i Tyrkiet
- Xerokambos stranden på Kreta i Grækenland
- Fjällbacka i Sverige
- Alberobello landsbyen i Apulien i Italien
- Col des Avouillons gletscheren i Schweiz
- Glyptotekets vinterhave i København
- Klitten i Pilat i Frankrig
- Vestmannaeyjar øerne i Island
- Southwest Coast Path i England England
- Royal Alcázar i Sevilla i Spanien
- Schlachtensee i Tyskland
(Indledningsfoto til artiklen: Wikimedia)





Skriv et svar