Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home De sikreste og de farligste lande at rejse til som kvinde

De sikreste og de farligste lande at rejse til som kvinde

Flere og flere kvinder rejser på ferie på egen hånd, eller de har en veninde med på rejsen.

Det er der som regel ingen problemer med. De fleste lande er sikre for kvinder at rejse til, men ikke alle.

Det viser et nyt ”Female Travel Safety Map”, som rejse-sikkerheds-eksperterne fra danske Riskline og svenske Safeture har lavet..

Deres verdenskort viser tydeligt, hvor kvinder kan rejse sikkert på egen hånd i 2026 – og altså også, hvor det er mere risikabelt.

Ifølge de to sikkerheds-firmaer er et verdenskort mere vigtigt end nogensinde før. 71 procent af alle solo-rejsende er nemlig kvinder. Det er 60 procent flere end for tre år siden.

Desværre ender ikke alle disse ture på egen hånd lige godt. Safeture fortæller således, at netop kvinder risikerer at blive ofre for sex-chikane og overgreb.

Køns-diskriminering er også udbredt i en del lande, ligesom lokale normer for kultur og religion kan være et problem.

29 lande verden over gemmer på en ekstrem fare for solo-rejsende kvinder. I mange andre er risikoen i det mindste forhøjet.

(Foto: Safeture / Riskline)

Det nye verdenskort bygger på tre grund-piller:

Den ene er et land love og traditioner, der f.eks. kan omfatter særlige krav til kvinders påklædning, sociale normer og forventninger til kvinders opførsel-.

Den anden faktor er sikkerhed. Her vurderer eksperterne bl.a. risikoen for chikane, seksuelle overgreb og den personlige sikkerhed i landet.

Endelig er det tredje element i vurderingen, hvor god adgangen er til gynækologiske klinikker, hygiejne produkter til kvinder samt landets generelle sundheds-standard.

Det nye verdenskort afslører, at det er sikkert for kvinder at rejse alene i Europa inklusive Grønland. Kvinder skal dog passe på i Rusland. Tyrkiet og Ukraine.

På den anden side af Atlanten er det ok at tage på solo-rejse som kvinde i Kanada, Alaska, de karibiske øer og fransk Guyana. USA som helhed får dog kun en gul karakter – ikke grøn.

I Asien og Oceanien kan kvinder trygt rejse til Japan, Kina, Sydkorea, Vietnam, Singapore, Australien, New Zealand, Singapore, Taiwan og Georgien.

Ud over landkortet tilbyder Safeture også en række gode råd til, hvordan kvinder på rejse i det mindste kan begrænse deres risiko.

  • Kvinder skal f.eks. helst flyve om morgenen og undgå ankomster om natten.
  • På rejse-destinationen bør kvnder satse på at bruge sikre transport-former, som man har tjekket på forhånd.
  • Kvinder bør kun overnatte på sikre hoteller og lignende.
  • Kvinder skal orientere sig om lokale regler og normer på forhånd, inden de rejser til et fremmed land.
  • Kvinder bør altid have fuldt opladte smartphones med sig. Dem skal de bruge til at holde kontakt med familie og venner – og om nødvendigt slå alarm over.

Alle disse gode råd kan være ekstra aktuelle, hvis kvinder tager på egen hånd til lande, som Safeture og Riskline erklærer som direkte farlige eller bare risikable.

I Latin-amerika er der f.eks. Brasilien, Mexico, Haiti og Honduras.

I Asien er det Afghanistan, Myanmar, Pakistan, Papua-New Guinea og Øst-Timor.

I Afrika drejer det sig om Burundi, den Centralafrikanske Republik, Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Guinea, Guinea-Bissau, Liberia, Nigeria og Sierra Leone.

Dertil kommer, at man skal passe på i Mellemøsten og Nordafrika, advarer Safeture: Det drejer sig i det hele taget om lande, der er angivet med gult på verdenskortet.

Det er f.eks. USA, Egypten, Marokko, Sydafrika, Saudi-Arabien. Emiraterne, Oman, Rusland, Indien, Sri Lanka, Mongoliet, Thailand, Indonesien, Argentina, Peru, Guatemala, Bolivia og Costa Rica….

(Indledningsfoto er AI genereret af Trends & Travel)

 

 

 

mar 26, 2026Leif Bomberg
Lufthansa tror på lang krigSnart første krydstogt på ren brint

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

26. marts 2026 Analyser, Livsstil, Rejser, TrendsDe sikreste og de farligste lande at rejse til som kvinde, riskline, safeture
Udvalgte rejseartikler
De tjener på at afgift på flyrejser forsvinder
Tag strikketøjet med på ferie
De sikreste og de farligste lande at rejse til som kvinde
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk