Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Snart første krydstogt på ren brint

Snart første krydstogt på ren brint

Ligesom luftfarten har krydstogter hele tiden slæbt rundt på et dårligt image om forurening og belastning af vores sarte klima.

Krydstogt-rederier og værfter forsøger at imødekomme de stigende krav til grønne rejser med en række velmente tiltag, hvoraf ingen dog har gjort den store forskel i det overordnede billede.

Motorerne i de fleste nye krydstogt-skibe kan således køre på LNG – flydende naturgas.

Om nogle måneder vil det for første gang være muligt at tage på et helt forurenings-frit krydstogt med det nye Viking Libra. (Foto: Viking Cruises)

Det er renere end diesel og bunkers-olie, som har været skibenes brændstof i mange år, men det er fortsat fossilt og forurener.

Nogle få rederier – og her især de norske – eksperimenterer med elmotorer, batterier og hybrid drift. Problemet er blot, at selv store batterier kun kan bevæge et krydstogtskib nogle få kilometer.

Et tredje initiativ er landstrøm. Det går ud på, at skibene slukker for deres motorer, når de ligger til kajs.

I stedet bliver de koblet til en overdimensioneret stikkontakt. Det sikrer mindre forurening til beboere, der bor tæt på krydstogt-havne.

Her ses en Junior suite ombord på Viking Libra. (Foto: Viking Cruises)

Nu forsøger det schweiziske rederi Viking Cruises sig imidlertid med noget nyt og meget renere.

Det er ”Viking Libra”, som bliver verdens første krydstogt-skib, der sejler udelukkende på forurenings-frit brint.

”Viking Libra” er netop løbet af stablen på Fincantieri værftet i italienske Ancona. Skibet ventes at blive leveret til sine nye ejere i november, så de første grønne krydstogter kan foregå kort efter.

Rent fysisk er ”Viking Libra”, hvad man kalder et mellemstort krydstogt-skib. Det er 239 meter langt, vejer 54.300 tons og har plads til maksimalt 998 passagerer i 499 kahytter og suiter.

Viking Libra bl.a. blive udstyret med en “Aquavit” terrasse med infinity pool ved siden af. (Foto: Viking Cruises)

Samarbejdet mellem Viking Cruises og Fincantieri har stået på siden 2012. I de senere år har det koncentreret sig mere og mere på at skabe klima-rigtige krydstogt-skibe.

I det nye ”Viking Libra” er der tale om et system, som delvist benytter flydende brint – delvist såkaldte brændstof-celler. På den måde kan skibet både navigere og operere helt forurenings-frit.

Når skibet går i drift, skal det i første omgang tage på forskellige korte krydstogter i Middelhavet. Senere kommer også krydstogter I Skandinavien og de britiske øer samt Vesteuropa fra London til Barcelona….….

 

 

mar 26, 2026Leif Bomberg
De sikreste og de farligste lande at rejse til som kvindePåskeferien er blevet billigere

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

26. marts 2026 Krydstogter, Teknologifincantieri værft, forureningsfri brint motor, Snart første krydstogt på rent brint, viking cruises, viking libra
Udvalgte rejseartikler
Apollo lancerer Kung Fu rejser til Kina
Vil skabe fred mellem turister og lokale
Håndbold-stjerne sælger sit bureau
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • iPhone Ultra blev til iPhone Duo
  • Her er de nye iPhone 18 Pro og Pro Max
  • Nu råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk