Prisen på rejsen, tryghed og vejret har den største betydning for, hvor danskerne vælger at holde sommerferie. Pris-niveauet på selve ferie-destinationen er knap så vigtig.
Det er resultatet af en ny rundspørge, som den store charter-ferie-udbyder TUI har fået udført af Fifty5Blue. Dette analyse-bureau hed tidligere Kantar Media.
Her er hoved-konklusionen, at hver tredje dansker peger på, at rejsens pris er det mest afgørende for valg af sommerferie. Tryghed og sikkerhed kommer på andenpladsen med 28 procent.
”Danskerne er tydeligt pris-fokuserede, men de kigger også på rejsens samlede værdi inklusive tryghed og forholdene på destinationen,” forklarer Mikkel Hansen. Han er kommunikations-chef hos TUI i Danmark.
”Det er i sidste ende ofte kombinationen af pris, tryghed og gode forhold, som afgør, hvor danskerne vælger at rejse hen,” fortsætter han.
Her er nogle flere nøgletal fra TUI’s nye undersøgelse ”Hvad er afgørende for dit valg af sommerferie?”
- 36 procent – prisen på rejsen
- 28 procent – tryghed på destinationen
- 26 procent – vejret
- 26 procent – prisniveauet på destinationen
- 24 procent – geopolitiske forhold
(Indledningsfoto til artiklen: Lina Eidenberg Adamo /TUI)





Skriv et svar