Man skal være en erfaren rejsende, før det lykkes at finde det helt rigtige kluns at tage på. Både i flyet, i toget eller i bussen.
Det gælder nemlig om at finde det rette mix, der ikke vejer for meget og samtidig er åndbart. Allerhelst skal tøjet også kunne tåle regnvejr uden at komme til at veje et ton – og så skal det have masser af lommer til de ting, man har med på rejsen.
Amerikanske Baubax har fat i den lange ende. Firmaets rejsejakker har været den hidtil største beklædnings-succes på iværksætter portalen Kickstarter, og Baubax har siden været dygtig til at udvide kollektionen med både rejse-komfortable bukser og sko.
Den seneste nye Baubax 2.0 generation fås i fire forskellige modeller – bomber jacket, sweatsirt, vest og vindjakke. Alle har 25 detaljer, som man ikke finder i almindelig beklædning af samme slags.
Det er f.eks. skjulte lommer til mobiltelefon, rejsepapirer, tegnebog, batterier, solbriller osv. Der er også ydre lommer til vandflasker og til pas og billetter, som man skal have lige ved hånden.
Baubax 2.0 jakker og veste har desuden integreret nakkepude og øjenmaske, så man lettere kan falde i søvn undervejs.
I år har Baubax’ rejsebukser – Travel Pants – været den store nyhed. De er fremstillet af en blanding af Merino uld og bambus, der skal give en både let og luftig bærekomfort. Desuden har bukserne 15 rejse-relaterede features som f.eks. skjulte lommer.
Det seneste nye er Baubax’ rejsesko. De laves af kokosnød-bast, naturlig latex, Merino uld og bambus.
Skoene vejer meget lidt. De er vandtætte og holdbare. De kan ånde og modvirker fodlugt. Skoene findes i tre modeller til både mænd og kvinder….
(Indledningsfoto til artikel: Baubax)
Skriv et svar