Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Direkte fly til Mumbai i Indien

Direkte fly til Mumbai i Indien

Indiens største flyselskab – lavpris specialisterne fra IndiGo – er midt i en større udvidelse, hvor Europa står i centrum for en række nye direkte forbindelser.

Københavns Lufthavn bliver en af de nye destinationer. Fra den 8. oktober åbner IndiGo en direkte rute til Indiens næst-største by Mumbai tre gange om ugen.

Tidligere i år begyndte IndiGo at flyve til Amsterdam og Manchester. København bliver dermed den tredje lufthavn i Europa, som flyselskabet vil betjene.

IndiGo har en flåde på 434 fly og er dermed Indiens største flyselskab. Større end selv det nok mere kendte Air India.

Indien er verdens tredje-største flymarked – kun overgået af USA og Kina. Med en voksende middelklasse i verdens mest befolkningsrige land ventes en betydelig stigning i luft-trafikken i de kommende år.

(Foto: Københavns Lufthavn)

IndiGo vil satse både på turister og forretningsfolk på sin nye rute til København. Desuden er der et stort marked for luftfragt, fordi flere af verdens store elektronik-fabrikanter har flyttet deres produktion fra Kina til Indien. Det gælder ikke mindst Apples iPhone 17 telefoner.

Mumbai, der i gamle dage hed Bombay, har over 20 millioner indbyggere. Over tre gange så mange mennesker, som der bor i hele Danmark.

Byen er Indiens finansielle og kulturelle centrum og hjemsted for Bollywood, som er verdens største filmindustri.

Mumbai er en fascinerende blanding af koloni-historie, imponerende arkitektur,  Bollywood-glamour og verdensberømt street food.

IndiGo vil flyve mellem København og Mumbai hver onsdag, fredag og søndag. Det foregår i en Boeing 787-9 Dreamliner med plads til 338 passagerer.

IndiGo flyver fra København til Mumbai, der bl.a. er hjemsted for Bollywood. (Foto: Pavan Gupta / Unsplash)

Med den nye rute kommer København op på otte ugentlige afgange mellem Danmark og Indien. Air India flyver nemlig allerede fem gange om ugen mellem København og Delhi.

IndiGo er et forholdsvist ungt flyselskab med kun 20 år på bagen. Det har hidtil satset mest på indenrigs ruter, hvor det sidder på 64,1 procent af markedet i Indien. Derfor er der gode muligheder for at flyve videre til andre dele af Indien med IndiGo.

I de senere år har IndiGo dog vendt blikket i stigende grad på international trafik, hvor IndiGo på få år har udviklet sig til et af de største flyselskaber i verden – målt i antal af passagerer.

I det seneste kvartal var det alene 31,9 millioner. Langt de fleste på Economy Class. I dag har IndiGo godt 2.200 daglige flyvninger til 127 destinationer –  91 indenrigs og 36 internationale. København bliver nummer 37.

Navnet spiller dels på, at det får Indien til at rejse – India Go. Dels benyttes den blå indigo farve i flyenes lakering. Også flyselskabets kabine-personale er klædt i blåt….

(Indledningsfoto til artiklen: Amit-8 / Pixabay)

 

 

 

sep 16, 2025Leif Bomberg
Svøm ikke i VenedigFørste rene krydstogter på brint

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

16. september 2025 Flyselskaber, LufthavneDirekte fly til Mumbai i Indien, indigo, københavn til mumbai, mumbay
Udvalgte rejseartikler
Barcelona fordobler turist skat
Derfor besøger så mange ferie-messer
Hver tiende på skiferie uden forsikring
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
  • Nu er Motorolas nye razr fold helt officiel
  • Cyber-angreb kan koste halv mio om dagen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk