Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Doping fangst i lufthavnen

Doping fangst i lufthavnen

Når danske nyheds-medier skriver om afsløringer af smuglerier i lufthavne, drejer det sig for det meste om narko af forskellig slags.

Nu har tolderne i Københavns Lufthavn også gjort en stor fangst indenfor et andet område – nemlig doping.

Ifølge Skatteministeriet er en kvindelig flyrejsende blevet stoppet med 5.000 doping piller og flydende doping i bagagen, da hun gik igennem tolden uden at angive noget.

Tolderne på stedet fattede mistanke og skannede derfor kvindens håndbagage, der viste sig at indeholde mange piller og en halv liter doping væske.

Toldstyrelsen samarbejder med politiet i Københavns Lufthavn. Sagen er nu overdraget til Københavns Politi, der efterforsker sagen.

For femte år i træk steg antallet af sager om tilbageholdt doping i 2024. Hele 1.800 forsøg på at smugle doping blev stoppet sidste år, og mere end 205.000 piller og ampuller blev tilbageholdt.

Det svarer til langt over en fordobling i både antal forsøg og tilbageholdte piller og ampuller sammenlignet med 2020.

Skatteminister Rasmus Stoklund er glad for den store fangst i Københavns Lufthavn:

”Der er desværre utrolig mange mennesker, der får ødelagt deres krop og liv, fordi de tager doping. Derfor bliver jeg både glad og bekymret, når jeg hører om sager som denne,” siger ministeren.

”Jeg er glad, fordi Toldstyrelsen forhindrer de her skadelige varer i at komme ind over landets grænser, før de når at gøre skade. Samtidig bliver jeg bliver naturligvis også bekymret og bestyrket i min opfattelse af, at det er vigtigt, at vi har en god og effektiv kontrol,” fortsætter han….

(Indledningsfoto til artiklen: Skatteministeriet)

 

jul 23, 2025Leif Bomberg
Nul varme drikke med ombordTUI flyver nu også til Izmir

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

23. juli 2025 Lufthavne, RejsetingDoping fangst i lufthavnen, københavns lufthavn, rasmus stoklund, skatteministeriet, stor doping smugler nuppet
Udvalgte rejseartikler
Flybilletter billigere til sommer
Pas på hvilke flybilletter du køber
Færre solsenge på græske strande
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny Sony mobil er til feinschmeckere
  • Fra flyvende droner til støvsugere på gulvet
  • JBL kan larme mere
  • Android bliver nu meget smartere
  • POWER kæden ekspanderer kraftigt
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk