Fra denne sommer har Danmarks næststørste charter-rejse-arrangør TUI også fået Izmir på den tyrkiske vestkyst med på programmet.
Der er tale om pakkerejser, som foregår med rutefly fra København.
Izmir er Tyrkiets tredje-største by og en af verdens ældste – med rødder over 8.500 år tilbage i tiden.

(Foto: TUI)
Izmir kysten er et frisk alternativ til Middelhavets ferie-klassikere. Området har kilometer-lange strande og historiske attraktioner i særklasse.
Selve byen Izmir har både moderne cafeer, travle basarer, antikke ruiner og ægte tyrkisk gæstfrihed. Tempoet er noget lavere end i Tyrkiets mere kendte og overrendte bade-magneter længere sydpå.
Lidt uden for selve Izmir ligger badebyerne Foca, Urla og Kusadasi. En time borte finder man badebyen Cesme med sin gyldne strand og nabobyen Alacati, der er et hotspot for wind- og kite-surfing….
(Indledningsfoto til artiklen: TUI)

(Foto: TUI)





Skriv et svar