Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home DSB er middelmådig

DSB er middelmådig

Selvom DSB har travlt med at udsende den ene succes-historie efter den anden, lykkes det ikke sådan rigtigt at ændre på det danske togselskabs image af at være søvnig, langsom og uden føling med, hvad der sker på tog-området i udlandet.

Så hjælper det bestemt ikke, at den danske tog-infrastruktur får en sønderlemmende kritik i danske nyhedsmedier for at få have it-systemer, der er alt for åbne for hackere og cyber-angreb.

Også selvom den del af skylden til en vis grad skal skubbes over på Banestyrelsen.

Denne triste position bliver (desværre) bekræftet af en ny international rapport, hvor miljø-organisationen Transport & Environment (T&E) sammenligner 27 togselskaber i Europa.

(Foto: Andrea Piacquadio / Pexels)

Her havner DSB nede i den bløde mellemvare som nummer 15 af 27 togselskaber med 5,9 point.

Den dårlige placering skyldes bl.a, at DSB hører til Europas fem dårligste i pålidelighed og ankomst til tiden.

T&E har målt de mange togselskaber på otte vigtige parametre:

  • Standard billetpriser
  • Rabatter og særpriser
  • Pålidelighed og overholdelse af køreplan
  • Booking oplevelse
  • Kompensations-politik
  • Rejsekomfort og -erfaring
  • Udvikling af nattogs-forbindelser
  • Muligheder for at tage cykel med toget

Resultatet afslører, at italienske Trenitalia er Europas bedste togselskab med en score på 7,7 af 10 som det maksimale.

På anden- og tredjepladsen lander SBB fra Schweiz og RegioJet fra Tjekkiet, der ligger side om side på anden- og tredjepladsen med 7,4 point hver.

Helt i bund ligger det berømte Eurostar tog, der først og fremmest kører gennem tunnelen under den engelske kanal. Eurostar opnår beskedne 4,9 point, hvilket bl.a. skyldes meget høje billetpriser.

(Foto: Colin + Meg / Unsplash+)

Nede i den kedelige ende finder man også græske Hellenic Trains og svenske Snälltåget, som vi kender godt fra de danske hovedspor.

Herfra kører det privat-drevne Snälltåget f.eks. til Stockholm eller til vinter-sport-centrene i Østrig. Det gøres ikke til en højere score end 5,2.

Hvis det kan trøste DSB en smule, ligger danskerne en plads foran store tyske DB, men flere pladser efter svenske SJ. To togselskaber, som DSB samarbejder med og gerne sammenligner sig med.

De billigste togbilletter i Europa finder man hos tyske Flixtrain, franske Ouigo og tjekkiske RegioJet, mens de dyreste købes hos britiske GWR og Eurostar.

Her er de 27 togselskaber i Europa, som er sammenlignet i den nye analyse. (Grafik: Transport & Environment)

Analytikerne fra Transport & Environment mener ikke, at togbanerne generelt set kører godt i Europa. Det er dog ikke altid kun togselskabernes skyld:

F.eks. er tidsplaner og billetpriser, der ofte deles mellem to eller flere togselskaber. Spor, skinner og signal-systemer er som regel et stats-ejet selskabs ansvar – i Danmark Banestyrelsen.

Tilsvarende er billetpriserne direkte afhængige af spor-afgift og moms-niveauet i hvert land, og som bekendt har vi høj moms i Danmark.

Her er til sidst ranglisten over de 27 afprøvede togselskaber. Deres karakterer i de enkelte test-kategorier kan man studere i detaljer via dette direkte link:

  1. Trenitalia fra Italien – 7,7 point
  2. SBB fra Schweiz – 7,4 point
  3. RegioJet fra Tjekkiet – 7,4 point
  4. ÖBB fra Østrig – 7,1 point
  5. SNCF fra Frankrig – 6,6 point
  6. CD fra Tjekkiet – 6,5 point
  7. Renfe fra Spanien – 6,4 point
  8. Italo fra Italien – 6,4 point
  9. VR fra Finland – 6,4 point
  10. SJ fra Sverige – 6,3 point
  11. CFR fra Rumænien – 6,1 point
  12. SNCB fra Belgien – 6,1 point
  13. PKP fra Polen – 6,1 point
  14. ZSSK – 6,1 point
  15. DSB fra Danmark – 5,9 point
  16. DB fra Tyskland – 5,9 point
  17. MAV fra Ungarn – 5,8 point
  18. CP fra Portugal – 5,7 point
  19. Avanti fra Irland – 5,6 point
  20. Flixtrain fra Tyskland – 5,5 point
  21. BDZ fra Bulgarien – 5,4 point
  22. GWR fra England – 5,4 point
  23. NS fra Holland – 5,3 point
  24. Snälltåget fra Sverige – 5,2 point
  25. Ouigo fra Frankrig – 5,2 point
  26. Hellenic Trains – 5,1 point
  27. Eurostar – 4,9 point

 

(Indledningsfoto til artiklen: JK / Unsplash)

 

 

dec 11, 2024Leif Bomberg
Med SAS til Bilbao og WroclawSAS fra København til Kiruna

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. december 2024 Analyser, togrejser27 togselskaber i test, DSB er middelmådig, T and E, transport and environment
Udvalgte rejseartikler
Danmark har verdens tredje-bedste pas
Oman Air åbner i København i aften
Vores ferie rejsevaner ændrer sig
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Får iPhone 18 Pro et helt nyt design?
  • Wikipedia åbner omsider for AI
  • Peugeot vækker opsigt med nyt elbil design
  • ASUS dropper nye telefoner
  • TikTok strammer sine alders-regler i Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk