Flere andre lande er allerede i fuld gang med at hente deres landsmænd hjem fra det krigsramte område omkring den Persiske Golf.
Den danske regering har hidtil tøvet, men ændrede fuldstændig mening i dag. Nu skal der sendes et evakueringsfly afsted, men først på søndag.
Udenrigs-ministeriet meddelte sent i eftermiddag, at man havde indgået en aftale med et flyselskab om at hente strandede danskere hjem.
Om det bliver med afgang i Dubai, Abu Dhabi, Doha eller Muskat i Oman, vil blive afgjort senere. Nogle branche-kilder skriver også, at der kan blive tale om at bruge en lufthavn i Saudi Arabien.
Under alle omstændigheder bliver der tale om en dyr omgang. Billetten hjem til København ventes at koste ca. 15.000 kroner pr. person. Børn under to år rejser gratis, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på Facebook.
Så må man håbe, at de pågældende danskere har en god rejse-forsikring eller måske en arbejdsgiver, der vil betale retur-billetten.
Indtil videre ser det kun ud til, at Udenrigsministeriet har chartret et enkelt fly. Er interessen stor nok til at fylde flere fly, vil ministeriet se på sagen.
Omkring 10.000 danskere er i øjeblikket registreret på Udenrigsministeriets Danskerliste som værende i Mellemøsten….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)





Skriv et svar