Et af verdens største flyselskaber – Emirates – er i fuld gang med at ekspandere og venter derfor at ansætte omkring 17.000 nye medarbejdere her i 2025 og i 2026.
Mange af dem må gerne være danskere. Derfor holder Emirates i morgen lørdag den 18. oktober en åben Cabin Crew rekrutterings-dag i København.
Der kræves ingen specifik uddannelse for at søge. Dog forventer Emirates, at man har taget studenter-eksamen eller lignende og har mindst ét års erfaring inden for kunde-service.
Kandidaterne skal også være fyldt 21 år og opfylde fysiske krav til højde og række-evne. De må ikke have synlige tatoveringer, når uniformen er på – og de skal so minimum kunne tale flydende engelsk. Flere sprog vil være en fordel.

Emirates er det flyselskab i verden, der har flest store Airbus A380 maskiner i sin flåde. (Foto: Wupp73 / Pixabay)
”Alle, der har lyst til at prøve lykken og har en drøm om at arbejde i et fly højt over skyerne, er velkomne til at møde op til vores Open Day,” siger Morten Balk. Han er landechef for Emirates i Danmark.
”Man behøver ikke at indsende sin ansøgning på forhånd, men jeg vil anbefale, at man læser vores online guide med krav og muligheder, inden man møder op i god tid for at registrere sig.
Selve Open Day arrangementet foregår på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers, der ligger i Ørestaden på Amager. Dørene åbnes klokken 09:00 i morgen lørdag den 18. oktober.
Arbejdet som kabine-personale hos Emirates kan sagtens en døråbner til nye muligheder. Der tilbydes interne advancements-muligheder – fra Economy Class til Business Class og videre til First Class – og derefter til stillingen som Purser med ledelsesansvar ombord.

Sammen med den berømte schweiziske hotel-management-skole har Emirates åbnet et nyt Centre of Hospitality Excellence til uddannelse af flyselskabet service- og kabine-personale. (Foto: Emirates)
Kabinepersonale kan også blive udvalgt til at deltage i internationale sportsbegivenheder, hvor Emirates, som er en af verdens største sports-sponsorer, benytter sit kabine-personale ved åbninger og store events.
For mange unge er det et springbræt – en chance for at bo i udlandet, opbygge internationale relationer og udvikle sig i et globalt selskab, der sætter pris på service og kulturel forståelse.
Nyansat kabine-personale gennemgår syv uges intensiv træning i Emirates’ moderne trænings-faciliteter i Dubai.
Derefter bliver de en del af et team, som består af mere end 140 nationaliteter. Emirates tilbyder bolig, transport og et stærkt fællesskab i Dubai, som gør det lettere at bosætte sig i et nyt land.

Kollegerne hos Emirates kommer fra hele verden. (Foto: Emirates)
For nylig har Emirates også åbnet et helt nyt Centre of Hospitality Excellence. Det er et avanceret trænings-center med dedikeret fokus på at levere service og gæstfrihed på allerhøjeste niveau. beH
I centret, der er åbnet i samarbejde med den berømte hotel-management-skole Ecole hôtelière de Lausanne i Schweiz, trænes både nye medarbejdere og erfarent kabine-personale i bl.a. Fine Dinig, service-kultur, gæste-oplevelse og godt samarbejde med kolleger.
Flere informationer om krav og muligheder kan læses via følgende link….
(Indledningsfoto til artiklen: Emirates)





Skriv et svar