Flere og flere flyselskaber strammer deres regler om passagerers anvendelse af de populære powerbank ekstra batterier til f.eks. opladning af mobiltelefoner.
Senest indfører store Emirates fra i morgen den 1. oktober fuldstændig anvendelse af powerbanks på sine passagerfly. Emirates tilbyder i stedet gratis opladning via stik i flysæder på alle sine fly.
Alligevel anbefaler flyselskabet, at passagerer oplader deres gadges fuldstændigt hjemmefra. Det gælder især på de lange ruter, hvor man er i luften i adskillige timer.
Emirates tillader dog fortsat, at rejsende medtager ét styk powerbank som håndbagage, men den må hverken bruges til opladning undervejs eller selv blive fyldt op via ladestikket i flysædernes ryg.

Fra i morgen er det helt forbudt at anvende powerbanks i Emirates’ fly. (Foto: Fabrikasimf / Freepik)
Powerbanks må heller ikke lige i den indtjekkede bagage eller anbringes i flykabinens overskabe. Den skal i stedet placeres synligt i rygsæde-lommen foran passageren.
De medbragte powerbanks må desuden ikke være større end 100 watt-timer (Wh), hvilket er meget småt for et ekstra batteri.
Endelig skal alle medbragte powerbanks have tydelig information om deres kapacitet, teknologi osv.
Emirates strammer sine regler efter en omfattende gennemgang af risiciene ved powerbanks, som har været genstand for adskillige brande og eksplosioner i det seneste år.
Ingen mennesker er kommet alvorligt til skade ved episoderne, fordi flyenes kabine-personale hver gang har nået at slukke ilden eller anbringe de farlige powerbanks i særlige sikkerheds-tasker.

(Illustration: Emirates)
Flyselskaberne blev dog voldsomt opskræmt, da et sydkoreansk Airbus fly udbrændte helt efter en powerbank eksplosion tilbage i januar.
Eksplosionen skete, mens flyet befandt sig på jorden i en lufthavn, således at alle passagerer og besætning kunne evakueres i god behold.
Siden har især asiatiske flyselskaber forbudt anvendelsen af powerbanks ombord. Det samme har også flere amerikanske selskaber efter flere hændelser i USA.
Problemet med de populære powerbanks er, at langt de fleste af dem anvender lithium-ion eller lithium-polymer batterier.
De samme sidder også i mobiltelefoner, tablets, laptops, digitale kameraer, smartwatches, bærbare spillekonsoller og elektronisk legetøj, hvor de dog ikke udsættes for samme belastning som i en powerbank.

(Illustration: Emirates)
I batteriet flyder ioner frem og tilbage mellem to elektroder, når batteriet op- eller nedlades. Hvis batteriet er overfyldt eller beskadiget, kan der opstå en såkaldt ”termisk runaway”.
Det er en selv-forstærkende effekt, hvor batteriet bliver varmere og varmere og i værste fald eksploderer, udleder giftige gasser eller bryder i brand.
Af den grund indeholder de fleste moderne smartphones og powerbanks af høj kvalitet et integreret sikkerheds-system, der sørger for at overføre strøm langsomt for at undgå overbelastning.
Mange billige powerbanks mangler imidlertid disse kredsløb og kan derfor udgøre en fare. Ikke mindst ombord på et passagerfly i 12 kilometers højde.
Emirates har derfor besluttet at indføre de nye strammere regler fra i morgen den 1. oktober og, at de skal gælde for samtlige powerbanks uanset størrelse, pris og kvalitet.
Når selv ubrugte powerbanks skal anbringes synligt i nettet bag flysædet foran batteriets ejermand, er det, fordi kabine-personalet her har hurtig adgang til at slukke en brand, hvis det skulle ske i powerbanken….
(Indledningsfoto til artiklen: Muhammad Ahmad / Unsplash)





Skriv et svar