I de senere år er det blevet populært blandt europæiske lande og storbyer at hente ekstra indtægter ved at beskatte de turister, der besøger dem.
De mest kendte eksempler er Venedig og Katalonien med Barcelona. Efter alle solemærker at dømme bliver England og London det næste.
England har hvert år 130 millioner turist-overnatninger, så selv den mindste nye skat vil indbringe mange penge.
Ifølge den britiske regering skal skatten være ”moderat”. Slet ikke så høj som flere andre steder i Europa. En præcis pris er dog ikke offentliggjort eller vedtaget endnu.
Regeringen vil også give de lokale byer lov til at bruge de ekstra skatte-indtægter fra turisterne til at forbedre transport, infrastruktur, kultur-tilbud, offentlige områder og turist-rettede aktiviteter.

Det kan blive noget dyrere at besøge London og England som turist, hvis landets regering indfører en ny overnatnings-skat næste år. (Foto: Natalia Blauth / Unsplash+)
Turist-skatten vil blive opkrævet på hoteller, Bed & Breakfasts, hostels, ferie-lejligheder, sommerhuse og bolig-udlejning a la Airbnb og Hotels.com.
Den vil være med til at gøre ferie-opholdet for f.eks. danskere mærkbart dyrere i London og andre dele af England.
Her har de ellers netop fået en ekstra regning på flere hundrede kroner for ETA visum for overhovedet at få lov til at rejse ind i Storbritannien.
Forslaget om den nye turist-skat er lige nu lagt til offentlig høring frem til den 18. februar. De fleste regner dog med, at den vil blive vedtaget uden problemer i det engelske parlament.
Borgmestre i mange engelske byer har hilst regeringens forslag velkommen, mens turist- og hotel-organisationer stritter imod.

Venedig og Barcelona viser vejen for andre europæiske storbyer, når det gælder indførelse af turist-skatter. (Foto: Kevin Anderson / Unsplash)
De er bange for, at mange turister vil blive borte fra England, når nu hele deres ophold bliver mærkbart dyrere.
Flere byer i Storbritannien har allerede på eget initiativ indført turist-skatter:
Det er f.eks. Edinburgh i Skotland, hvor en afgift på fem procent oveni hotelprisen træder i kraft fra juli næste år.
I Wales vil man tilsvarende introducere en turist-skat på 1,30 pund – godt 11 kroner – pr. person pr. overnatning fra april 2027.
Et hurtigt overblik viser, at mindst et dusin europæiske lande har vedtaget lignende turist-skatter. Blandt dem Grækenland, Østrig, Slovenien og Belgien.

De nye engelske turist-skatter vil blive opkrævet på bl.a. hotelværelser. (Foto: Janoono28 / Freepik)
Disse skatter koster typisk omkring 10 kroner pr. nat eller opkræves som en procent-del af hotelregningerne. De bliver betalt enten ved check-in eller check-ud.
I Spanien har Katalonien regionen opkrævet en turistskat siden 2012. Dyrest er den i regionens hovedstad Barcelona.
Her koster den op til fire euro pr. nat, men vil blive øget trinvist til otte euro i 2029.
Den afgift vil blive lagt oven på Kataloniens egen turistskat på syv euro, så turister ender med at betale op til 15 euro eller ca. kroner i skat for en hotel-overnatning i Barcelona.
Venedig har allerede taget dette spring. Den populære italienske by indførte en adgangs-billet på fem euro for alle éndags-turister i 2024. I år blev den fordoblet til 10….
(Indledningsfoto AI genereret. (ChatGPT / Trends & Travel)





Skriv et svar