12,1 millioner turister overnattede i Danmark i juli. Det er nogenlunde samme antal som sidste år, men der er store forskelle på, hvor de overnattede.
Danske hoteller har således oplevet en fremgang, mens sommer- og feriehuse samtidig havde en nedgang – viser netop udsendte tal fra Danmarks Statistik.
Musik-festivaller, landsstævner, koncerter og andre events lokkede flere turister til at booke hotelværelser. Det gjorde 2,5 millioner turister i juli, hvilket er 120.000 flere end i samme måned året forinden.
Feriehusene havde det største fald med fem procent eller 200.000 færre overnatninger, mens både danske camping-pladser, ferie-centre og lystbåde-havne kunne glæde sig over stigninger i juli.

(Infografik: Danmarks Statistik)
Ifølge Danmarks Statistik har der i de første syv måneder af 2025 været 410.000 flere hotel-overnatninger end i samme periode sidste år. Det svarer til en fremgang på fire procent.
Ferie-centrene havde to procent eller 60.000 flere overnatninger, mens camping-pladser, vandrerhjem, feriehuse og lystbåde-havne måtte notere en tilbagegang.
Størst var faldet i danske sommer- og feriehuse, der havde 690.000 færre overnatninger svarende til fem procent fra januar til juli.
Helt sort ser det dog ikke ud for de danske feriehus-ejere: Ved udgangen af juli lå der fem procent flere bookede uger for resten af året end på samme tidspunkt i 2024.
Fremgangen skyldes især tyske turister, der har bestilt seks procent flere uger i danske sommerhuse her i anden halvdel af året. Det svarer til 13.600 uger….
(Indledningsfoto til artiklen: DCU Studio / Freepik)





Skriv et svar