Som den første lufthavn i verden tager Københavns Lufthavn nu varme-følsomme kameraer og kunstig intelligens (AI) i anvendelse i stor skala for at kortlægge og reducere luft-foreningen fra parkerede fly.
Varme-følsomme kameraer registrerer nu, hvis et flys hjælpemotor – den såkaldte APU (Auxiliary Power Unit) – står tændt på tidspunkter, hvor den burde være slukket.
På de tidspunkter er APU’en også unødvendig, fordi flyet er tilsluttet lufthavnens egen el og ventilation.
Nye varmefølsomme kameraer holder øje med, at flyene ikke har motorer i gang og forurener, når de står parkeret i lufthavnen. (Foto: Københavns Lufthavn)
”APU’en både larmer, udleder CO₂ og forurener luften på forpladsen. Derfor skal den køre så lidt som overhovedet muligt,” forklarer Kristoffer Plenge-Brandt. Han er driftsdirektør i Københavns Lufthavn.
“Med kameraerne får vi for første gang konkrete data for flyenes brug af APU. Når den er tændt for længe, kan vi identificere årsagerne og hjælpe med løsninger,” tilføjer han.
De varme-følsomme kameraer er monteret i lysmasterne ved lufthavnens travleste standpladser, som tilsammen håndterer 80 procent af den samlede flytrafik.
Koblet sammen med AI og software udviklet af Assaia kan kameraerne registrere varme-udvikling fra APU’en, der typisk sidder i flyets halespids.
Passagerflyenes hjælpemotor – APU’en – er som regel gemt i halen på maskinerne. (Foto: Københavns Lufthavn)
Den forsyner flyet med el og ventilation, når hovedmotorerne er slukket, og flyet ikke er tilsluttet lufthavnens faste forsyning.
For at reducere luftforurening er retningslinjen i Københavns Lufthavn, at APU’en skal slukkes senest fem minutter efter ankomst og tidligst må tændes fem minutter før afgang.
Ved at analysere data fra det nye system kan lufthavnen finde årsager og identificere mønstre, for eksempel i forhold til vejr, standpladser eller tekniske udfordringer, i de tilfælde, hvor APU’en kører for længe.
Systemet giver desuden mulighed for, at ground handling selskaberne automatisk får besked, når tidsfristerne er overskredet hos de flyselskaber, de servicerer.
Københavns Lufthavn er den første i verden til at anvende teknologien på størstedelen af sine operationer.
Normalt kobles fly straks til lufthavnens egen strømforsyning, når det parkerer ved en gate. (Foto: Københavns Lufthavn)
“Der kan være mange årsager til, at APU’en er i gang. Piloterne kan for eksempel have glemt at slukke, eller der kan være fejl på lufthavnens udstyr, så flyet ikke får tilstrækkelig elektricitet eller kølet luft,” siger Kristoffer Plenge-Brandt.
”Med systemet kan vi analysere mønstre og tage initiativer, hvad enten det handler om adfærd, teknik eller processer,” tilføjer han.
Det nye overvågnings-system gør Københavns Lufthavn førende inden for datadrevet håndtering af luftkvalitets-problematikker.
Det giver også lufthavnen en unik viden, som skal danne grundlag for den fortsatte dialog med fly- og ground handling selskaber om den bedst mulige brug af APU.
Systemet åbner desuden mulighed for på sigt at gribe ind over for og sanktionere ved overtrædelser af retningslinjerne for APU….
(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)
Skriv et svar