Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Fællesskab vigtigere end ski og sne

Fællesskab vigtigere end ski og sne

Det er bestemt ikke kun snedækkede bjergtoppe, metertyk sne og den friske bjergluft, der trækker danskerne mod skisport-stederne i Alperne eller nordpå i Sverige og Norge.

Hver tredje dansker tager på skiferie for det sociale fællesskab. Hygge med familie og venner og med nye mennesker, som man måske møder på pisten, i skiliften eller ved afterski festerne.

Ifølge en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for charter-rejse-selskabet Sunweb, tager 31 procent af danskerne primært på skiferie for at være sammen med andre.

”Skiferien har udviklet sig til at være en social højborg. Fra morgenens første sving på pisten, over frokoster med bjerg-udsigt til livlige aften-fester med grin, musik og hygge,” forklarer Jan Lockhart. Han er dansk landechef for Sunweb.

”Man kan også sige, at for mange handler skiferien mindre om teknisk skiløb og mere om at skabe gode minder, der knytter bånd sammen med andre mennesker,” fortsætter han.

Hygge og samvær med andre er nu lige så vigtigt som dyb sne og mange timer på ski. (Foto: Cottonbro studio / Pexels)

Klima-forandringer og ustabile sne-mængder har måske været med til at rykke danskernes prioriteringer fra perfekte pister til øjeblikke med dem, de holder af.

Den nye undersøgelse afslører også en markant stigning i interessen for det aktive aspekt ved skiferien. Det gælder især hos de ældre ferierejsende.

Mens kun 10 procent af de under 30-årige angiver det aktive som en motivations-fator, er det 36 procent hos personer over 60 år.

”Selvom sneen ikke altid er perfekt, er skiferien stadig et vigtigt frirum for mange. Den giver adgang til at koble fra, nyde naturens skønhed og finde ro i et miljø, hvor hverdagens stress kan sendes langt bort,” vurderer Jan Lockhart.

For mange danskere er skiferien blevet både en fast tradition, en årlig afveksling og en del af deres moderne livsstil.

Her til sidst nogle flere tal fra den rundspørge, som YouGov har foretaget for Sunweb:

  • 31 procent af danskerne tager primært på skiferie for samværet med familie og venner.
  • 20 procent af fremhæver naturen og udsigten som en vigtig grund til at tage på skiferie.
  • 10 procent af danskerne vægter afkobling højest på deres skiferie.

 

(Indledningsfoto til artiklen: Sunweb)

 

 

jan 17, 2025Leif Bomberg
Undgå at blive snydt med flybilletterRas al khaimah er flyvende

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. januar 2025 Analyser, Livsstil, Rejser, TrendsFællesskab vigtigere end ski og sne, skiferie, sunweb, yougov
Udvalgte rejseartikler
Alt for mange rejser på ferie uden forsikring
Kendte film øger turismen
Bedste ferie steder for børn og familier
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
  • Danskerne vil høre dansk musik
  • Børne forbud i sociale medier virker ikke
  • Nu kan vi betale offline med kreditkort
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk