Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Undgå at blive snydt med flybilletter

Undgå at blive snydt med flybilletter

I de senere måneder ser man stadig hyppigere overskrifter, hvor folk bliver advaret om at købe flybilletter og flyrejser online.

Ryanair alarmerer f.eks, om, at online-rejsebureauer sælger billetter dyrere end flyselskabet selv.

Samtidig gør forbruger-organisationer opmærksom på, at internet billetter ikke altid indeholder de sikkerheder ved f.eks. aflysning og forsinkelser som rejser købt direkte hos flyselskabet.

Nu melder en af Danmarks mest erfarne rejsefolk – Ole Stouby – sig også med 10 gode råd, man skal huske, når man køber flyrejser online.

Pas ekstra på, når du køber billige flybilletter online. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Stouby er stifter af og direktør for den store danske pris-sammenlignings-portal Travelmarket:

”Selvom man ikke kan købe flybilletter hos os, får vi dagligt henvendelser fra forbrugere, der er kommet i knibe med flybilletter, de har købt på nettet,” fortæller han.

”Vi forsøger altid at hjælpe folk, der har fundet deres flybilletter på Travelmarket. I mange tilfælde kommer forbrugerne dog galt afsted, fordi der er forhold, som de skal være ekstra opmærksomme på,” fortsætter han.

Her er så de ti gode råd til folk, der køber flybilletter online:

  1. Husk, at der ikke er fortrydelsesret på flybilletter
  2. Indtast altid det rigtige navn på flybilletten
  3. Husk, at du normalt ikke kan ændre eller ombooke din flybillet
  4. Sig nej til de mange tilbud om tilkøb af unødvendige services osv.
  5. Skriv altid din rigtige email adresse på online bestillingen
  6. Tjek alt en ekstra gang til sidst. Inden du trykker på Bestil knappen. Det vil sige afrejsested, afrejsedato, destination, hjemrejsedato, navne på rejsende personer, din korrekt indtastede email adresse og, at bagage- og sædevalg er, som du ønsker.
  7. Tag skærmbilleder af din booking, læg dem på din mobil og print den gerne ud på papir
  8. Læg mærke til, hvilket online-rejsebureau du har handlet hos
  9. Husk, at den billigste billetpris ikke altid er den billigste i sidste ende
  10. Husk, at flybilletter kun i enkelte tilfælde fås som afbudsrejser

 

Hvis du vil læse en uddybning af hver af de ti punkter, kan du klikke via dette direkte link….

(Indledningsfoto til artiklen:Getty Images / Unsplash+)

 

 

jan 17, 2025Leif Bomberg
Her er de sikreste flyselskaberFællesskab vigtigere end ski og sne

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. januar 2025 Livsstil, Rejser, Rejseting10 gode råd til køb af flybilletter på internet, ole stouby, travelmarket, Undgå at blive snydt med flybilletter
Udvalgte rejseartikler
De bedste storbyer at gå ture i
De 10 værste unoder på flyrejsen
Hvem vil du helst rejse med?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Dyre gamer laptops bliver billigere
  • Luftrenseren følger sin bruger
  • Næste iPhone tager på i vægt
  • Plæne-robot på den lette måde
  • Hvor afhængige er I af mobil og sociale medier?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk