Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Færre krydstogter til Cannes

Færre krydstogter til Cannes

Flere af havnene langs den franske Middelhavs-kyst har brokket sig over, at de føler sig oversvømmet, når de store krydstogtskibe lægger til kajs.

Nu tager en af dem – filmbyen Cannes – konsekvensen og begrænser fra 1. januar antallet af store skibe til kun ét om dagen. Det er fartøjer med over 3.000 passagerer.

Samtidig sætter Cannes en grænse på maksimalt 6.000 krydstogt-gæster om dagen.

I hele 2026 vil den sydfranske havneby med den berømte film-festival kun se maksimalt 34 store krydstogtskibe lægge til kajs. Fra 2027 må det kun være 31.

Cannes vil i stedet lokke flere mindre og moderne krydstogtskibe til. De skal også helst benytte mere miljørigtige motorer, der f.eks. kører med flydende naturgas (LNG).

I 2030 vil byen højst tillade passagerskibe med plads til 1.300 gæster ombord. Sidste år besøgte 175 skibe med 460.000 passagerer Cannes.

De helt store skibe kommer i øvrigt ikke helt ind til kajs i den lille havn. De ankrer op i bugten ud for Cannes og sender snesevis af mindre både til lands med turister.

Cannes’ konservative borgmester David Lisnard begrunder i franske medier den drastiske beslutning om færre krydstogtskibe:

”Cannes bugten er et økologisk skatkammer og en rig kilde af bio-diversitet. Den skal beskyttes bedst muligt.”

Cannes er i øvrigt ikke den første havn på Cote d’Azur, der har erklæret krydstogt-giganterne krig:

For nylig besluttede nabobyen Nixe at bekæmpe over-turisme ved kun at tillade krydstogtskibe med højst 900 passagerer fra denne sommer….

(Indledningsfoto til artiklen: Jaron Grobler / Unsplash)

jul 1, 2025Leif Bomberg
Interessen enorm for KøbenhavnSAS køber stort ind af små fly

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

1. juli 2025 Krydstogter, Overturisme, Trendscannes, Færre krydstogter til Cannes, nice, store krydstogtskibe
Udvalgte rejseartikler
De grønneste byer i Europa
Amerikanere strømmer til Danmark
Disse lande må vi ikke rejse til lige nu
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Maxell navnet vender tilbage med retro lyd
  • Samsungs nye mellemklasse er landet
  • Frankrig vil droppe Windows
  • Her er verdens mindste 100W oplader til laptops
  • Dyson viser sin første handy luft-blæser
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk