Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Flest foretrækker strandtur uden røg

Flest foretrækker strandtur uden røg

Mange steder i Europa og også i flere mere fjerne lande er det slut med at måtte ryge på stranden. Røg i hovedet og cigaret-skod mellem tæerne er dermed fortid.

I Spanien alene er flere hundrede strande nu røgfri, mens Frankrig er på vej i år, efter at nul-røg-regler blev vedtaget sidste år.

Sådan er det bare ikke i Danmark. Her må vi fortsat pulse løs næsten over det hele – inklusive på badestrande.

Med nogle få undtagelser – de kommunale strande i Hvidovre og Fredensborg samt Søbadene i Silkeborg og en privat-ejet strand i Tisvildeleje.

Det ærgrer naturligvis Kræftens Bekæmpelse, der fortæller, at de fleste danskere ønsker en strandtur uden røg og cigaretskod.

Ifølge en ny undersøgelse, som Verian har lavet for Kræftens Bekæmpelse, ville 56 procent foretrække en røgfri strand, når de skulle på badetur.

Et flertal af danskere vil gerne have røgfri badestrande – både i Danmark og i udlandet. (Foto: Kræftens Bekæmpelse)

Hos unge danskere er tendensen endnu mere tydelig: 62 procent af de 15- til 29-årige vil vælge en strand uden tobak og rød. Kun 28 procent går efter en strand, hvor der må ryges.

For at illustrere problemets omfang fortæller Kræftens Bekæmpelse om resultaterne af affalds-indsamlinger på danske strande.

I 2019 fandt indsamlerne over 1,5 million skod på en uge. I år har fokus været på de nye affaldstyper snus og nikotin-poser. Her fandt man ca. 115.000 styk på de danske strande.

Danmarks Naturfredningsforening, som hvert år afholder den store landsdækkende affalds-indsamling, forstærker problematikken ud over det usunde i at ryge:

”Når man smider et skod i naturen, efterlader man i virkeligheden et stykke plastik, som vil være der i mange år,” fortæller Therese Nissen. Hun er natur- og miljøpolitisk rådgiver i den grønne organisation

”Plastikken nedbrydes til mikroplast, som ender i fugle, fisk og i sidste ende tilbage i os mennesker. Derudover er der en masse giftstoffer i et cigaretskod,” fortsætter hun.

Rundspørgen om røg på strandene omfatter 5.125 personer, der er over 15 år og bosat i Danmark.  Ud over Kræftens Bekæmpelse står TrygFonden og Hjerteforeningen bag undersøgelsen….

(Indledningsfoto til artiklen: Klara Kulikova / Unsplash)

 

 

jun 27, 2024Leif Bomberg
Flyv til 10 storbyer for under en tusseBerømt kasino står til søs

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. juni 2024 Analyser, Klima, Livsstil, Rejsetingdansk naturfredningsforening, kræftens bekæmpelse, røg på strande
Udvalgte rejseartikler
Her er Tysklands 10 bedste slotte og borge
Hamburg får dansk stats-opera
Skiferie uden sprut i Østrig?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Robot-støvsugeren hitter under juletræet
  • Mon fortidens walkman er på vej tilbage?
  • Store forskelle på 5G dækning i Danmark
  • Batteriet er stort, men ikke så stort som i Kina
  • Får Netflix mon lov til at købe Warner?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk