Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Berømt kasino står til søs

Berømt kasino står til søs

(Opdateret) Mange krydstogt-gæster prøver deres lykke til søs. Ellers ville stort set alle krydstogtskibe ikke have kasinoer eller store arealer med en-armede tyveknægte ombord.

Verdens formentlig mest kendt kasino ligger i Monaco. Det fornemme Casino de Monte-Carlo har været portrætteret i utallige biograffilm og tv-serier, og det er den største indtægts-kilde for mini-staten.

Kasinoet flytter nu til søs gennem et samarbejde mellem Crystal Cruises og Monte-Carlo Société des Bains de Mer (SMB).

Rigtig kasino stemning ombord. (Foto: Crystal Cruises)

Sidstnævnte er driftsselskabet bag kasinoet og har bl.a. også hoteller, natklubber, restauranter og spas i Monaco i sin portefølje.

Det er første gang nogensinde, at kasinoet placerer en afdeling på et krydstogtskib. Det sker ombord på ”Crystal Symphony”, der sejler fra Venedig i Italien den 14. november 2024.

Det skal afspejle Monte-Carlo stemningen og tilbyde alt fra roulette, over spillemaskiner til black-jack borde.

Senere i år i december får også søsterskibet ”Crystal Serenity” installeret et Monte-Carlo kasino. Det samme vil ske med de to nye skibe, som skal udvide rederiets flåde frem til 2029.

Rederiet har bestilt to splinternye krydstogtskibe på det italienske Fincantieri værft. (Foto: Crystal Cruises)

I forbindelse med et ejerskifte i 2023 byggede Crystal Cruises sine to krydstogtskibe om, så de er blevet mere luksuriøse og med mere plads til hver passager.

”Crystal Symphony” tager nu 606 gæster mod tidligere 960, mens ”Crystal Serenitys” kapacitet er reduceret fra 1.040 til 740 passagerer.

Det første krydstogt med Casino de Monte-Carlo ombord varer 10 dage og går fra Venedig til Athen. Undervejs besøger skibet Zadar, Hvar og Split i Kroatien, Kotor i Montenegro samt Korfu, Argostoli og Heraklion i Grækenland….

(Indledningsfoto til artiklen: Crystal Cruises)

/

jun 27, 2024Leif Bomberg
Flest foretrækker strandtur uden røgNi millioner bruger CPH i sommer

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. juni 2024 Krydstogter, Livsstilcrystal cruises, crystal symphony, kasinoet i monte carlo
Udvalgte rejseartikler
København tredje grønneste storby
Pas på med at ryge i Frankrig
United er landet i Nuuk
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OnePlus breder sig
  • Spar penge ved at køre på ferie i elbil
  • Klassisk design og tysk vellyd
  • Nu går OnePlus til angreb
  • Kommer Samsung med tre eller fire foldbare?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk